AU

100 parasitarter i en enkelt hest er helt normalt


Heste er populære husdyr. Og er man hesteejer, vil man formentlig forbinde indvoldsorm hos hesten med noget, der skal bekæmpes. Men ifølge professor Martin Krarup Nielsen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, skal vi måske skal til at tænke anderledes om den sag.


Af Shaila Ann Sigsgaard, Aarhus Universitet


Heste er populære husdyr. Og er man hesteejer, vil man formentlig forbinde indvoldsorm hos hesten med noget, der skal bekæmpes. Men ifølge professor Martin Krarup Nielsen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, skal vi måske skal til at tænke anderledes om den sag. For forskningen viser, at parasitter ikke er undtagelsen, men normen hos heste.

Faktisk er noget af det, der gør heste helt særlige blandt husdyr, deres usædvanligt rige “indre biodiversitet”. Hvor hunde, katte og grise typisk kan bære 10-20 forskellige ormearter, og kvæg kan have mellem 20 og 35 arter, kan en enkelt hest være vært for mere end 100 forskellige arter af indvoldsparasitter. Det overraskende er, at forskerne stadig ikke ved, hvorfor heste huser så mange flere parasitarter end andre husdyr.

Traditionelt har mange heste fået ormekur flere gange om året som en fast rutine. Men denne strategi har haft en bagside. Flere af de vigtigste hesteparasitter har udviklet resistens, så eksisterende ormemidler virker dårligere eller i visse tilfælde slet ikke virker længere. Samtidig er der ikke udviklet nye typer ormemidler i årtier.

»Vi står ved en korsvej, hvor vi er nødt til at tænke nyt,« siger Martin Krarup Nielsen.  

Selvom parasitter kan forårsage sygdom, viser forskningen, at det sker relativt sjældent i forhold til, hvor udbredte infektionerne er. De fleste heste lever med deres indvoldsparasitter uden tegn på sygdom. Derfor bør målet ikke være at udrydde alle parasitter, men i stedet at forstå, hvornår de faktisk bliver et problem.

»Vi arbejder lige nu med DNA-analyser, som kan kortlægge både orme og tarmbakterier i hestens fordøjelsessystem. Målet er at forstå, hvordan de mange organismer påvirker hinanden, og om bestemte kombinationer af parasitter, bakterier og andre faktorer kan øge eller mindske risikoen for sygdom.«

For hesteejere kan den nye viden få praktisk betydning. Fremtidens parasitkontrol forventes i højere grad at bygge på overvågning af sygdomsprocesser frem for den nuværende strategi, som er baseret på at påvise parasitter. Samtidig peger forskningen på, at den rette pleje af de arealer, hestene græsser på, samt græsning sammen med andre dyrearter bør få en større rolle i bekæmpelsen af parasitter.

Martin Krarup Nielsen ser derfor ikke kun parasitter som fjender, men som en naturlig del af hestens indre økosystem.

»Hestens tarm rummer sin egen biodiversitet, og den er langt mere kompleks, end vi hidtil har troet.«

Kilde: Konferenceoplæg, International Society for Equitation Science (ISES) 11.-13. august 2026.