Han har prøvet det før. Bootcamps, konkurrencer og lange opgaver, hvor løsningen gemmer sig bag flere lag af kode og logik. Målet er klart: En plads på cyberlandsholdet.

Vi har talt med Luccas Constantin-Sukul, kandidatstuderende i datalogi på Aarhus Universitet, om vejen ind i cybersikkerhed, fascinationen af hacking, og hvorfor det føles lidt som at være spion.

Hvordan bliver man egentlig en del af cyberlandsholdet?

»Der er først de nationale mesterskaber, som foregår i starten af maj, hvor der er 110 deltagere. Efter det udtager trænerne 20-30 personer til en bootcamp, og til sidst bliver der valgt 10 til landsholdet,« siger han.

Vejen er med andre ord lang, og konkurrencen er hård. Luccas har selv været med i flere år til de nationale mesterskaber og bootcamp og har været meget tæt på før.

»Sidste år blev jeg faktisk tilbudt en plads på landsholdet, men jeg var på udveksling i Australien på studiet, så jeg kunne ikke tage imod den.«

Hvor længe har du arbejdet med 
cybersikkerhed?
»Jeg har været med til mesterskaberne siden 2019, hvor jeg var på bootcamp første gang. Men interessen startede faktisk meget tidligere.«

Han spoler helt tilbage til folkeskolen.

»Jeg gik i 9. klasse, da en kammerats far fandt en konkurrence fra Forsvarets Efterretningstjeneste i en avis. Det var en slags gåde, man skulle løse. Min ven og jeg prøvede, og vi fik den faktisk løst.«

Det blev begyndelsen på noget større.

»Så skulle man ind på universitetet og arbejde videre med opgaven. Det var virkelig spændende. Det føltes lidt som om, vi var spioner. Min kammerat var noget bedre end mig, og det endte faktisk med, at han kom med på cyberlandsholdet det år.«

Hvad er det, der gør cybersikkerhed spændende?

»Det er et godt spørgsmål,« siger han og tænker sig om. For Luccas er det ikke kun det tekniske, der trækker.

»Jeg er blevet meget inspireret af miljøet. Jeg har også været med til at starte en forening på Aarhus Universitet, der hedder 0-Day Aarhus, hvor vi deltager i konkurrencer og holder oplæg om cybersikkerhed og sådan noget.«

Samtidig er forståelsen af, hvor vigtigt cybersikkerhed er, vokset med tiden.

»Jo mere man ved om det, jo mere finder man ud af, hvor vigtigt det er, og hvor mange virksomheder der faktisk har ret store problemer.«

Han sammenligner det med en forsikring.

»Man får cybersikkerhed for at forhindre, at noget dårligt sker. Men der er også en stor værdi i cybersikkerhed i dag. Mange vil ikke købe software, hvis virksomhederne bag ikke har styr på sikkerheden.«

»Det minder lidt om det, man laver i virkeligheden, men der er en vigtig forskel: I opgaverne ved man, at der altid er et hul. I virkeligheden er det ikke sikkert, og systemerne er ofte meget større og mere komplekse.« En typisk opgave kan være at finde en vej ind i et system.

»Jeg kan huske en opgave, hvor man skulle finde et login på en hjemmeside og bryde en kode. Det tog lang tid, men til sidst lykkedes det, og jeg fandt det, jeg ledte efter.« Det er netop den følelse, der driver det.

»Det er meget gåde-agtigt. Man skal tit lære noget nyt for at kunne løse opgaven og finde små spor hen ad vejen. Det er ret fedt!«

Hvad vil du gerne få ud af at komme på landsholdet?

»Jeg har været med så længe, så det kunne bare være virkelig fedt at komme med,« siger han. Men det handler ikke kun om at blive udtaget.

»Jeg vil gerne blive bedre og arbejde sammen med nogle af de dygtigste. Og så kunne det også være fedt at være med til den europæiske konkurrence.« Samarbejdet spiller en stor rolle.

»Jeg kan rigtig godt lide at løse opgaver sammen med andre. Det gør vi også i foreningen.«

Hvad vil du arbejde med efter studiet?

Luccas bliver færdig som cand.scient. i datalogi til sommer og har allerede fået job i en it-sikkerhedsvirksomhed.

»Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg kommer til at arbejde med endnu. Det tænker jeg lidt, at jeg skal til at finde ud af, når jeg starter.«

Men nogle ting er sjovere end andre, forklarer han:

»Jeg synes, det er sjovt at arbejde med penetration testing, hvor man bevidst prøver at hacke virksomheder for at finde deres sårbarheder.«

Hvorfor er der brug for flere som dig?

Ifølge Luccas er der stadig mange, der ikke tænker nok over cybersikkerhed.

»Det er ikke noget, alle går og tænker over i hverdagen, men det burde de måske,« siger han. Samtidig bliver truslerne mere komplekse og kræver flere kompetencer.

»Jeg tror, der er mange, der har en idé om, at hackere er enkelte personer, der sidder i en kælder og nørder. Sådan er det ikke i virkeligheden. Det er ret organiseret, og der er mange mennesker, der arbejder sammen om det. Dem, der laver de alvorlige angreb, er ofte store virksomheder eller tjenester i fjendtlige nationer, så der er store kræfter bag.«

Det gør behovet for dygtige specialister endnu større.

Hvad er næste skridt?

De nationale mesterskaber er vel overstået, så nu venter bootcamp og derefter måske en plads på landsholdet. Og motivationen er ikke til at tage fejl af.

»Jeg vil helt vildt gerne være med på landsholdet, og i år har jeg endelig tid til at gøre det, så nu skal det være!« ♦