Fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer får stadig større betydning i den globale fødevareforsyning. Ifølge den nyeste rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) om fiskeri og akvakultur nåede den samlede akvakulturproduktion i 2024 et historisk højt niveau på 142 millioner tons. Godt og vel en fjerdedel af produktionen var tang. 

Ser man kun på den akvakulturproduktion, der foregår i havet, udgør tang over 50 %, og det er den akvakulturform, der vokser mest. Globalt er akvakulturproduktion af tang steget med 5,6 % om året i de seneste fem år og repræsenterer en værdi på 13,6 milliarder kroner. Størstedelen af tangproduktionen (99 %) sker i Asien, men EU har en strategi for øget selvforsyning, som også omfatter en målrettet indsats for at øge produktionen af tang i Europa. 

Tang til fødevareformål udgør 30–38 % af den samlede globale produktion, mens øvrige anvendelser for eksempel omfatter geleringsmidler, fodertilsætningsstoffer, kosttilskud, biogene materialer og biostimulanter. 

Dansk produktion af havets grøntsager

Også i Danmark vokser produktionen og anvendelsen af tang. En kortlægning lavet af AlgeCenter Danmark har identificeret mindst 29 danske virksomheder, der arbejder med produktion (akvakultur og høst af vild tang) og anvendelse af tang til blandt andet fødevarer og foder, samt en følgeindustri, der udvikler dyrkningsteknologi. 

Ud over de store virksomheder, der arbejder med tang som tekniske ingredienser til fødevareindustrien og har gjort det siden 1940’erne, er der i de to seneste årtier etableret mange mindre virksomheder. De fleste arbejder med tang til fødevarer, og størstedelen af den høstede tang i Danmark anvendes til fødevarer – som grøntsager fra havet. Det er primært sukkertang, men også søl og søsalat, mens de ikke-hjemmehørende rødalger Asparagopsis og Bonnemaisonia dyrkes i lukkede systemer på land til metan-reducerende dyrefoder.

Dyrkning af tang i Danmark er i de seneste 15 år blevet udviklet, testet og optimeret i tæt samarbejde mellem virksomheder og forskere fra stort set samtlige danske forskningsinstitutioner. 

I havet dyrkes sukkertang på linesystemer nær kysten. Dyrkning af sukkertang er også blevet testet i offshore-områder, blandt andet i tre vindmølleparker i Østersøen og Nordsøen. På land sker der en udvikling af tangproduktion, som udnytter næringsstofferne fra landbaseret fiskeopdræt. Den samlede produktion af tang i Danmark er endnu relativt lille (maks. 16 ton om året), men produktionen er klar til opskalering, når fødevareproducenterne vil bruge mere tang. 

Det er her, udfordringen ligger: Hvordan får vi danskerne til at spise mere tang?

Der er mange gode grunde til at spise mere tang. Tang kan smage godt, bidrage med ernæringsmæssigt værdifulde stoffer og dyrkes på måder, der optager næringsstoffer fra havmiljøet. Anvendelsesmulighederne er mange, og tang rummer et markant kulinarisk og ernæringsmæssigt potentiale, som gør den relevant i helt almindelig hverdagsmad.

En bæredygtig råvare

Tang er en lovende ressource i den grønne omstilling. Ved dyrkning i havet optager den ikke landbrugsjord og kræver ikke vanding. Tangen optager desuden næringsstoffer fra havvandet, som fjernes fra havmiljøet, når biomassen høstes. Når man dyrker sukkertang i havet, kan høsten fjerne op til 23 kg kvælstof per hektar med de dyrkningsformer, man bruger i Danmark i dag. Når man dyrker tang i systemer på land, kan man fjerne og bruge næringsstofferne, før de udledes til havmiljøet. Tang er også en råvare med et lavt klimaaftryk, særligt når den dyrkes på liner frem for på net.

Hvordan får vi mere tang på tallerkenen?

I dag indgår tang i menuen hos flere af Danmarks førende restauranter, hvor kokke arbejder målrettet med at udforske og fremhæve tangens unikke smagsprofil. Tang passer godt ind i den nordiske gastronomiske bevægelse, hvor der er fokus på lokale, sæsonbaserede og mere bæredygtige råvarer. Som en ressource fra havet repræsenterer tang derfor en råvare, der både kan bidrage med nye smagsnuancer og understøtte ønsket om en mere stedbundet og bæredygtig madkultur. At integrere tang i restauranter er en god strategi for at sikre gode oplevelser blandt de forbrugere, som er mest åbne for nye ideer – og kan fortælle om deres oplevelse til deres omgangskreds.

Et bredere forbrug kan fremmes ved at sørge for, at flere forbrugere i stigende grad møder tang, da det normaliserer tang som en fødevare. I forbrugernes møde med tang bør følgende tre elementer støttes samtidig: Muligheder, motivation og færdigheder. 
Det betyder, at man skal tilbyde tang til en overkommelig pris og i forskellige typer af produkter, så der er mulighed for at få tang i et produkt, som man kan forstille sig at bruge. Det betyder også, at man skal infor­mere om de forskellige gode grunde til at spise tang, som appellerer til forskellige behov hos forbrugerne – for eksempel interesse for noget sundt, lokalt, bæredygtigt eller plantebaseret. Og endelig betyder det, at man skal gøre forbrugere i stand til selv at bruge tang i køkkenet – for eksempel, ved at man kan prøve det på en restaurant eller i smagsprøver i supermarkeder, at man møder det i kantiner eller skolekøkkener, eller at man får tang med en opskrift i sin måltidskasse.

En fremtid med tang

Tang er en alsidig råvare, som kan produceres bæredygtigt, og anvendes til mange formål, hvor den kan erstatte eller supplere mindre bæredygtige råvarer. Tang kan spises som en grøntsag fra havet, indgå i foder til husdyr, bruges i materialer til fx tøj eller møbler, og biomolekyler af høj værdi i de forskellige tangarter har mange anvendelsesmuligheder i blandt andet fødevareindustrien og  pharmasektoren. Samtidig rummer tang et markant kulinarisk og ernæringsmæssigt potentiale, som gør den relevant i helt almindelig hverdagsmad. Men tang bliver kun en bæredygtig ressource i det omfang, den rent faktisk bliver anvendt. Derfor er næste skridt at gøre tang mere synlig, mere tilgængelig og mere velkendt for forbrugerne, samt tage fat på de barrierer, som knytter sig til branchen. 

Når forskere, producenter, myndigheder og detailhandel arbejder sammen om både dyrkning, regulering, produktudvikling og markedsadgang, kan tang bevæge sig fra niche til en naturlig del af danskernes madkultur. Tang har potentialet til at blive en af fremtidens grønne og sunde fødevare – og det begynder med, at vi får den ind på tallerkenen. ♦