Biologer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har undersøgt miljø-DNA fra vandprøver, som 370 frivillige i to omgange – og på samme tid – har indsamlet næsten 100 steder langs de danske kyster. Tilsammen indeholdt vandprøverne, som 370 frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening indsamlede, DNA fra 59 fiskearter, hvilket svarer til næsten 90 procent af de fisk, der lever tæt på vores kyster. En del af prøverne indeholdt også DNA fra marsvin og spættet sæl.

At sekventere DNA fra for eksempel vand- eller jordprøver er efterhånden en udbredt metode til at undersøge biodiversiteten i bestemte områder. Men det er første gang, forskere har kombineret den med citizen science (eller borgervidenskab) på national skala i Danmark. Projekt HavBlitz begyndte i 2019 som et samarbejde mellem Institut for Biologi på Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og Danmarks Naturfredningsforening, med støtte fra VELUX FONDEN.

Henholdsvis den 29. september 2019 og den 10. maj 2020 tog cirka 200 frivillige samtidigt prøver fra de samme udvalgte lokaliteter. 94 procent af prøverne nåede sikkert frem til forskerne, hvilket ifølge lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Biologi på AU var ganske imponerende.

»Ved at tage prøverne på nøjagtig samme tid på tværs af alle 100 steder giver denne metode et øjebliksbillede af fiskens biologiske mangfoldighed – et øjebliksbillede, som stort set ikke er påvirket af kortvarige variationer i det akvatiske miljø-DNA. Og sådan et kan forskerne ikke selv skabe ved at tage prøverne på konventionel vis,« siger Philip Francis Thomsen.

Ph.d.-studerende Sune Agersnap fra Institut for Biologi udpeger de tre mest interessante konklusioner fra selve DNA-materialet således:

»Vi fik dokumenteret den eksisterende viden om sortmundet kutlings udbredelse. Det er en invasiv art, som der skal holdes øje med. Vi fik DNA fra arter som sortvels, femtrådet havkvabbe, hårhvarre og særfinnet ringbug, som ellers er svære at finde og som meget sjældent dukker op ved almindelige fiskeundersøgelser. Og så fik vi med miljø-DNA et overblik over de øvrige medlemmer af kutling-familiens store geografiske udbredelse. De er ellers temmelig vanskelige at artsbestemme.«

Den vigtigste konklusion fra HavBlitz er dog, at kombinationen af citizen science og miljø-DNA virker, og at den ifølge forskerne let vil kunne skaleres til andre lande – eller endda til kontinentale og globale projekter.   

Peter Gammelby, Aarhus Universitet.