AU

Arbejdsark - Beregn energiindhold og klimaaftrykket af en madret

Beregn selv energiindhold og klimaaftrykket af en madret. Arbejdsark til artiklen: Grøn omstilling mod en mere plantebaseret kost af Svend Daverkosen, Søren Ejlersen og Ole G. Mouritsen.

Hent arbejdarket om energiindhold i en madret (word).

To arbejdsark om klima, fysik og matematik

Det første arbejdsark knytter an til artiklen: Nedbørsekstremer og Regnfattige somre fra AN 2/2019 og er tænkt til at kunne bruges i et enkelt modul. Det kan for eksempel være i matematik i forbindelse med statistik eller i NV i forbindelse med et forløb om klima. Formålet er øvelse i at læse en videnskabelig artikel og kunne forstå og aflæse tabeller, diagrammer og grafer.
Fag: Matematik C/B og Naturvidenskabeligt grundforløb

Hent arbejdsarket om matematik og nedbørsekstremer (word)


Det andet arbejdsark går ud på at bruge programmet NetLogo til at undersøge, hvilken betydning Jordens atmosfære og overflade har for temperaturen. Materialet er lavet som perspektiv på foredraget Klimaforandringerne i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab ved Jens Hesselbjerg Christensen og den dertil knyttede artikel: Modeller for Jorden viser fremtidens klima 
Fag: Fysik C-niveau

Hent arbejdsarket om klimaforandringer og brug af Netlogo (word)

Stort forløb om grøn omstilling

Forslag til en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskab og andre materialer, der kan anvendes i et forløb om grøn omstilling. De udarbejdede arbejdsspørgsmål og det tilhørende materiale har primært en fysikfaglig vinkel, men flere af artiklerne vil også kunne finde anvendelse i fagene naturgeografi og kemi.

Se oversigten over forløbet om grønomstilling

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, begge Favrskov Gymnasium, for Aktuel Naturvidenskab.

Fag: Fysik, Naturgeografi, Kemi og Naturvidenskabeligt grundforløb.

Opgaver til artiklen - Varmere klima giver mere iltsvind

Arbejdsark til artiklen: Varmere klima giver mere iltsvind: Det varmere klima trækker i den gale retning og truer miljøtilstanden i havet. Der er desuden udarbejdet et krydsord til artiklen. Se løsningen.

Udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

Fag: Biologi B og C. 

Hent arbejdsarket til artiklen - Varmere klima giver mere iltsvind (word-fil).

Arbejdsark og opgaver til emnet den nære astronomi - Milankovitch-cykler

Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv

Med udgangspunkt i artiklen: Tre cykler, sommer og en istid er der udarbejdet et forløb på 3-4 moduler á 70 minutter med faget Fysik C/Fysik B som målgruppe.

Materialet er udarbejdet af Zelinda Videsen, Viborg Katedralskole.

Hent arbejdsspørgsmålene om Milankovitch-cykler (word-fil).

Drivhusgasser og husdyrproduktion - opdateret 2018

Husdyrproduktionen udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren. Med en bedre udnyttelse af viden og teknologi vil husdyrproduktionen imidlertid kunne bidrage til en reduktion af Danmarks nettoudledning af drivhusgasser.
Se artiklen: Drivhusgasser og husdyrproduktion - pdf

Hent undervisningsmaterialet (Word)

-

Pdf


Fag: Naturgeografi B/C samt Kemi A/B

Materialet er udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær og Michael Bjerring Christiansen.

Forsuring af verdenshavene – opgaver og øvelser

Øvelser og opgaver relateret til artiklen På vej mod et surt hav af Katherine Richardson og Lone Thybo Mouritzen fra Aktuel Naturvidenskab 5/2006. Materialet er er tænkt som et anvendelsesorienteret supplement til et forløb i kemi B om syrer og baser.

Materialet er udarbejdet af Anne Becher og Finn Norre, Vesthimmerlands Gymnasium.

Forsuring af verdenshavene – opgaver og øvelser (word) Pdf

Arbejdsspørgsmål til Fortidens klima præger verdens skove

Arbejdsspørgsmål til artiklen: Fortidens klima præger verdens skove fra nr. 4-2016.
Antallet af arter af træer i en skov og hvordan de er beslægtet kan afspejle klimaet for flere millioner år siden, viser Jens-Christian Svennings forskning. At forstå klimaets langtidseffekter på økosystemer er bl.a. vigtig for at kunne nuancere diskussionen om, hvordan vi bedst forvalter vores fælles natur.

Hent arbejdsspørgsmålene som pdf eller word-fil. De er udarbejdet af Signe Klara Hansen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF.

Det frosne hav fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den  globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en finger med i spillet.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Naturgeografi B, fysik C

Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Fysik A/B/C

Fra halm til alkohol fra blad nr. 3-2005 (pdf)
Moderne motorer kan i vid udstrækning køre på alkohol, der er produceret ud fra biologisk materiale. Den stigende efterspørgsel på biobrændstof gør halm interessant som kilde til alkoholproduktion. Men det kræver, at man kan finde bedre enzymer, der kan nedbryde halmen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Kemi A/B

Indlandsisen i fremtiden fra blad nr. 5-2008 (pdf)
Nye modelberegninger af Indlandsisens udvikling viser, at op til 20 % af dens volumen vil smelte bort frem til år 2350. Dette vil alene kunne medføre en stigning i havniveauet på op til 2,5 meter.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Indlandsisen sveder fra blad nr. 2-2008 (pdf)
Afsmeltningen af den grønlandske indlandsis var i år 2007 større end på noget andet tidspunkt gennem de sidste 10 år. Det viser nye modelberegninger. En øget afstrømning af ferskvand i arktis kan få en række konsekvenser – bl.a. for de globale havstrømme.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C

Klimaforandringer i arktis fra blad nr. 1-1999 (pdf)
- Hvad betyder det for de marine økosystemer? Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder. Danmarks Miljøundersøgelser leder et stort forskningsprojekt i Nordøstgrønland, som skal kortlægge ændringerne.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi A/B

Kosmiske partikler og skykim - opdateret 2018

Forskere kan nu efterligne den kosmiske strålings effekt på dannelsen af skyer i Jordens atmosfære. Ved hjælp af Danmarks største accelerator og et særligt klimakammer er det lykkedes at skabe de små partikler (aerosoler), som kan udgøre kimen til skyerne på himlen.
Se artiklen Kosmiske partikler og skykim (pdf)
Hent undervisningsmaterialet (Word) - Pdf
Fag: Fysik A/B.
Materialet er udarbejdet af Michael Bjerring Christiansen.

Se også siden med ekstra materiale.

Livet på den arktiske havbund fra blad nr. 1-2009 (pdf)
Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over 0 grader C. Alligevel har fjordene en imponerende artsrigdom med hundredvis af arter. Alger, der vokser over en meter om året og muslinger, der bliver mere end hundrede år gamle.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi A/B

Tre cykler, sommer og en istid fra blad nr. 4-2007 (pdf)
Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i Jordens bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf
- Fag: Fysik A/B/C samt Naturgeografi B/C