AU

På denne side kan du finde ekstra materiale, der knytter an til artiklen om De største bakterier (pdf) af Bo Barker Jørgensen og Camilla Nissen Toftdal i Aktuel Naturvidenskab nr. 6-2012: To videoer samt et faktaark om trådformede svovlbakteriers bevægelsesmønstre.

Faktaark: Trådformede svovlbakteriers bevægelsesmønstre

- om dykning uden retningssans og kemotaksi.

Faktaark med mikroprofiler af ilt, svovlbrint og pH igennem en Beggiatoa-hinde samt et foto af lodretstillede slimhylstre af en anden trådformet bakterie, Thioploca. Hent faktaarket som (pdf).

På billedet ses en lille søjle af havbunden (hvor et interval er spulet fri for mudder) med lodretstillede slimhylstre af en trådformet bakterie, Thioploca. Foto: Bo Barker Jørgensen

Video 1 - Beggiatoa-måtte på havbunden

En beggiatoa-måtte på havbunden er fotograferet hvert 10. sekund i 75 minutter, og billederne er accelereret 300 gange. I løbet af de 75 minutter øges ilten i vandet fra 45% til 90% luftmætning, og bakterierne danner knuder for at undgå den høje iltkoncentration. Billederne viser et areal af havbunden på 5x8 cm. Video af Rita Dunker og Hans Røy:

Video 2 - fra mikroskopet:

I mikroskopet ser vi de mangecellede, trådformede svovlbakterier, Beggiatoa. Alle de små prikker inden i er svovlkorn. Trådene glider afsted med en hastighed på 3 mikrometer i sekundet, hvilket svarer til 1 cm i timen. I baggrunden hører vi motorstøj fra R/V Atlantis. Video af Rita Dunker og Hans Røy: