Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Geologi
DNA, økosystemer og klimahistorie
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Museer
Om os
Hvad er fordelen ved at undersøge gammelt DNA i den arktiske havbund fremfor fossiler, hvis man vil vide noget om fortidens miljø?
Det kan kortlægge tilstedeværelsen af organismer endnu længere tilbage i tiden.
Det er meget enklere og hurtigere at undersøge DNA end fossiler.
Det kan bedre bruges til at rekonstruere fortidens økosystemer.
Hvad er det for en overordnet problemstilling forskeren Sofia Ribeiro og kolleger undersøger i Arktis?
Hvordan klima- og miljøændringer i fortiden har påvirket økosystemerne.
Hvor længe DNA i den arktiske havbund kan ”overleve” uden at blive nedbrudt.
I hvilke perioder der har været mennesker i Arktis.
Nordvandet, der findes mellem Grønland og Canada, er en såkaldt polynya. Hvad er det?
En kæmpestor hvirvelstrøm i havet.
Et havområde med lavere temperatur end nærliggende havområder.
Et åbent havområde omgivet af havis.
Hvilke udsagn om havis er korrekte?
Havis fremmer produktionen af oxygen i havet.
Havis fungerer som et isolerende låg mellem luft og havvand.
Havis reflekterer Solens stråler tilbage til rummet.
Havis optager forholdsvist mere CO2 fra atmosfæren end åbne havområder.
Hvad er det særlige ved algen Polarella glacialis, som forskerne bruger i deres arbejde?
Den kan leve i totalt mørke under havisen.
Den lever kun der, hvor der dannes sæsonbestemt havis.
Den er fluorescerende.
Hvad har Sofia Ribeiro og kolleger blandt andet afsløret om Nordvandets historie i fortiden?
At det var stabilt og frodigt for cirka 4.400 år siden, blev ustabilt i en periode, og igen stabilt for 800 år siden.
At Nordvandet først opstod efter Thulekulturens ankomst for 800 år siden.
At Nordvandets vekslen mellem stabile og ustabile perioder er korelleret med forekomsten af vulkanudbrud på den nordlige halvkugle.
Hvad gør netop Nordvandets historie særlig interessant?
At det er det første eksempel på, at man har kunnet rekonstruere et havområdes klimahistorie.
At den ustabile periode for cirka 2200-1200 år siden falder sammen med, at menneskene forlod Grønland.
At det kun er i Nordvandets ustabile perioder, der har boet mennesker i Grønland.
Hvorfor har Sofia Ribeiro og kolleger særligt kig på ændringer i økosystemerne i en varm periode for 8.000-6.000 år siden?
Fordi usædvanligt mange arter uddøde i den periode.
Fordi mange arter knyttet til koldt vand stik mod forventning rykkede sydpå i den periode.
Fordi det kan give os et realistisk bud på, hvad der vil ske i en forventet varmere fremtid.
Alle geologi quizzer
DNA, økosystemer og klimahistorie
Hiawatha-krateret
Jagten på store diamanter
Hvad sker der for Grønlands deltaer?
Uran som schweizerur
Grønlands Indlandsis
Danmarks lumske ler
Revideret 10.09.2026
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab