Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Perspektiv
De 10 største erkendelser
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
De ti største naturvidenskabelige erkendelser
<section data-block="SingleChoice"><h3>Naturvidenskabens filosofiske udgangspunkt er den erkendelse at:</h3><ul><li>naturen kan forklares på baggrund af observationer og rationel tænkning</li><li>der ikke findes guder</li><li>matematikken giver den bedste teoretiske tilnærmelse af virkeligheden</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er et minimumskrav til en naturvidenskabelig teori?</h3><ul><li>den skal kunne give præcise forudsigelser, der kan afgøres med eksperimenter</li><li>det skal være muligt at udtrykke den matematisk</li><li>den skal kunne være forkert</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad var den afgørende forskel på de græske naturfilosoffers tænkemåde i forhold til tidligere kulturers?</h3><ul><li>de troede ikke på guder</li><li>de var de første til på et naturalistisk grundlag at stille spørgsmålet: hvorfor er verden som den er?</li><li>de mente, at man kun kunne forudsige verdens gang ud fra kontrollerede eksperimenter</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilken fundamental sammenhæng i naturen udtaler Newtons 2. lov sig om?</h3><ul><li>sammenhængen mellem den kraft, der virker på et legeme, dets masse og dets acceleration</li><li>sammenhængen mellem tyngdekraften, der virker på et legeme og legemets masse</li><li>sammenhængen mellem energi, masse og lysets hastighed</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvori består den vigtige erkendelse i Newtons love?</h3><ul><li>at jorden har en tyngdekraft</li><li>at fysisk bevægelse kan forklares og forudsiges</li><li>at der findes fundamentale naturkræfter</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>I hvilke situationer kommer Newtons love til kort?</h3><ul><li>når der er tale om meget stærke kræfter</li><li>ved hastigheder nær lysets og på atomar skala</li><li>ved bevægelser foretaget af levende væsner</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilke to elementer indeholder Darwins evolutionsteori?</h3><ul><li>en teori om, at alt liv er beslægtet, og en teori om, at der findes en mekanisme, kaldet naturligt udvælgelse, der forklarer arternes ændring over tid.</li><li>en teori om, hvordan livet på jorden er opstået, og en teori om, hvordan dette liv har udviklet sig over tid ved naturligt udvælgelse</li><li>en teori om, hvordan livet på jorden er opstået, og en teori om, hvordan mennesket har udviklet sig fra menneskeaberne.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad var et væsentligt problem ved evolutionsteorien på Darwins tid, som bl.a. udviklingen inden for genetikken senere har givet forklaringen på?</h3><ul><li>der manglede fossiler af overgangsformer mellem arter, der kunne bekræfte, at en art vitterligt udviklede sig til en anden.</li><li>der manglede beviser for, hvordan livet i første omgang var opstået.</li><li>man kunne ikke forklare, hvordan der opstår variation i bestandene af dyr og planter, som evolutionen kan virke på.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad kan siges at være den vigtige filosofiske erkendelse i evolutionslæren?</h3><ul><li>at det altid er den stærke, der overlever</li><li>at mennesket ikke er en enestående art, men en integreret del af dyrelivet på jorden</li><li>at udviklingen er progressiv, forstået på den måde, at evolutionen altid vil gå imod mere komplekse og avancerede organismer.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>En maskine som f.eks. en bilmotor skal bruge brændstof for at køre. Hvad sker der med energien i brændstoffet, når motoren kører?</h3><ul><li>energien i brændstoffet bliver forbrugt og forsvinder dermed</li><li>energien i brændstoffet omsættes fra en tilstand til en anden</li><li>der sker ikke noget med energien i brændstoffet</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Termodynamikkens anden lov siger, at i et lukket system kan entropien (kaos) kun vokse. Hvad beskriver det vigtige begreb ”entropi” i denne sætning?</h3><ul><li>Den samlede mængde energi i systemet</li><li>Den mængde energi i systemet, der er blevet opbrugt</li><li>Forholdet mellem utilgængelig og tilgængelig energi i systemet</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Termodynamikken – og specielt termodynamikkens 2. lov - kan i en filosofisk sammenhæng siges at være vigtig ved at skabe en forbindelse mellem fysikken og naturhistorien. Hvorfor det?</h3><ul><li>fordi termodynamikken er det eneste område af fysikken, der forklarer hvorfor tiden kun kan gå i én retning.</li><li>fordi termodynamikken er det eneste område af fysikken, der beskæftiger sig med organisk liv.</li><li>fordi termodynamikken er det eneste område af fysikken, der kan forklare, hvordan livet er opstået</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Atomer er opbygget af en kerne bestående af protroner og neutroner, hvorom der kredser elektroner i såkaldte orbitaler. Hvad bestemmer atomets egenskaber?</h3><ul><li>hvilke orbitaler, elektronerne befinder sig i</li><li>hvor mange neutroner, der befinder sig i atomkernen</li><li>atomets masse</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad sker der, når elektronerne omkring atomkernen skifter fra een orbital til en orbital med en lavere energi?</h3><ul><li>der absorberes lys</li><li>atomet spaltes</li><li>der udsendes lys</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvor skabtes hovedparten af de grundstoffer, som i dag findes på jorden?</h3><ul><li>alle grundstofferne blev skabt på én gang ved Universets fødsel (Big Bang), og spredtes i Universet i takt med dets udvidelse. Med tiden har grundstofferne samlet sig i strukturer som stjerner og planeter.</li><li>oprindelig bestod Jorden kun af få grundstoffer. Ved radioaktive processer i Jordens indre er disse grundstoffer med tiden blevet omdannet til hele det spekter af grundstoffer, vi finder på Jorden i dag.</li><li>oprindelig blev kun de lette grundstoffer dannet ved Universets fødsel. De tunge grundstoffer er dannet ved at lette grundstoffer er fusioneret til tunge grundstoffer inden i stjerner. Når stjerner eksploderer spredes disse grundstoffer i universet – bl.a. til Jorden.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er et vigtigt grundlag for Albert Einsteins relativitetsteori?</h3><ul><li>at alt stof i universet består af atomer</li><li>at lysets hastighed er endelig og konstant</li><li>at tid er en konstant størrelse</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Relativitetsteorien består af to dele kaldet den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori. De to dele er bundet sammen af en bærende tanke: relativitetsprincippet. Hvad går det ud på?</h3><ul><li>at naturens love må formuleres ens i alle koordinatsystemer – dvs. naturlovene må skrives ens, hvad enten man er i bevægelse eller i hvile, i et tyngdefelt eller ej.</li><li>at alt er relativt, dvs. en ting kan kun bevæge sig i forhold til noget andet; absolut, referencefri bevægelse findes ikke.</li><li>at et tungt legeme falder relativt hurtigere end et let legeme.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilken teknologi bliver nødt til at tage hensyn til relativitetsteorien for at kunne fungere ordentligt?</h3><ul><li>de nye generationer af fladskærms-TV</li><li>trådløse netværk</li><li>GPS-teknologi</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad handler den videnskabelige disciplin Økologi om?</h3><ul><li>at udvikle bæredygtige produktionsmetoder til dyrkning af afgrøder og husdyrhold</li><li>at forstå livets udvikling på Jorden</li><li>at forstå arternes vekselspil i naturen</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilken erkendelse er grundlaget for økologien?</h3><ul><li>at arternes opbygning, udbredelse og hyppighed afhænger af klimaet og miljøet, men at organismerne tillige påvirker klimaet og miljøet i en gensidig vekselvirkning.</li><li>at arternes kamp for overlevelse medfører, at der altid er ligevægt i naturen</li><li>at det er nødvendigt at udvikle bæredygtige produktionsmetoder i landbruget, hvis det på længere sigt skal kunne opretholdes</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvorfor er økologiens erkendelser vigtige?</h3><ul><li>fordi økologien er den eneste vej til at brødføde Jordens befolkning</li><li>fordi økologien er værktøjet til at vurdere vores egen, naturens og Jordens fremtid.</li><li>fordi økologien danner et bindeled mellem biologien og de ”hårde” naturvidenskaber som fysik og kemi.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad handler kvantemekanikken overordnet set om?</h3><ul><li>at forene de fire naturkræfter i en enkelt, samlende teori</li><li>at udvide Newtons mekanik til de situationer, hvor de observerede systemer bevæger sig tæt ved lysets hastighed</li><li>at beskrive fænomener på det atomare niveau</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er den fundamentale forskel på, hvilken vej hhv. en person og en elektron bevæger sig mellem to punkter?</h3><ul><li>der er ikke nogen fundamental forskel, idet alle fysiske objekter er underlagt nøjagtig de samme naturkræfter på alle skalaer.</li><li>en person vil altid kun kunne vælge en af vejene, og man vil kunne afgøre hvilken vej, der er valgt – dette er umuligt for en elektron.</li><li>en elektron vil statistisk set være tilbøjelig til at bevæge sig i bestemte retninger frem for andre – mens det samme ikke gælder for en person.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilken vigtig erkendelse følger af kvantemekanikken?</h3><ul><li>at de naturkræfter, der gælder på den store skala (stjerner, galakser) er nøjagtig de samme, som gælder på den helt lille skala (atomer og molekyler).</li><li>at naturen på et meget fundamentalt niveau er uforudsigelig.</li><li>at naturen på alle skalaer kan beskrives matematisk</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvorfor var det et stort gennembrud, da pladetektonikken blev formuleret i slutningen af 1960’erne?</h3><ul><li>Fordi det gav en forklaring på, hvad Jordens kerne består af</li><li>Fordi vi hermed fik en samlet forståelse af, hvorfor Jorden ser ud som den gør</li><li>Fordi det hermed blev muligt at forudsige jordskælv</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Forløberen til den moderne pladetektonik var tyskeren Alfred Wegeners kontinentaldriftteori. Hvad er forskellen på kontinentaldriftteorien og den moderne pladetektonik?</h3><ul><li>at kontinenterne ikke – som Wegener troede – bevæger sig rundt i forhold til oceanbunden. De tektoniske plader udgøres i stedet af både kontinenter og oceanbund.</li><li>Wegener mente, at tyngdekraften alene var nok til at få de tektoniske plader til at bevæge sig, mens den moderne pladetektonik også inddrager varmestrømninger i Jordens indre.</li><li>Wegener mente, at der kun var ganske få tektoniske plader, hvilket mange geofysikere og geologer ikke kunne få til at passe med observationerne. Påvisningen af, at der findes mange flere plader end Wegener troede, har givet pladetektonikteorien sit gennembrud.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilke afgørende videnskabelige indicier gav pladetektonikken sit endelige gennembrud?</h3><ul><li>påvisningen af, at jordskælv sker i særlige zoner i jordskorpen</li><li>den geofysiske påvisning af fænomenet havbundsspredning, hvor man har påvist at oceanbunden bliver ældre og ældre jo længere væk man bevæger sig fra en vulkansk zone midt i oceanerne.</li><li>at gps-teknologi har gjort det muligt nøjagtigt at måle, at kontinenterne faktisk bevæger sig i forhold til hinanden</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Menneskets arvemasse – DNA – er opbygget som to strenge, der er snoet som en dobbeltspiral. En DNA-streng er opbygget af fire byggeklodser, kaldet nukleotider (forkortet A, T, C og G). Hvordan er disse byggeklodser organiseret i DNA-molekylet?</h3><ul><li>de fire nukleotider kommer altid efter hinanden i en samlet blok på DNA’et</li><li>de fire nukelotider kan indtage en hvilken som helst plads på DNA’et, og kan være bundet til ethvert andet nukleotid på den anden DNA-streng</li><li>de fire nukleotider kan indtage en hvilken som helst plads på en DNA-streng, og er altid bundet til et bestemt nukleotid på den anden streng.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>I et DNA-molekyle bestemmes den genetiske information af:</h3><ul><li>længden af det samlede DNA-molekyle</li><li>rækkefølgen – dvs. sekvensen – af de enkelte nukleotider på DNA’et</li><li>antallet af nukleotider i bestemte sektioner af DNA’et</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Afklaringen af DNA-molekylets struktur gav løsningen på, hvordan den genetiske information er lagret. Hvilket andet fundamentalt biologisk problem gav det løsningen på?</h3><ul><li>hvordan en biologisk art rent genetisk kan udvikle sig til en anden</li><li>hvordan den genetiske information kopieres</li><li>Hvordan det første liv er opstået</li></ul></section>
Alle perspektiv quizzer
De 10 største erkendelser
Fremtidens biodiversitet
Hvad føler dyret?
Kold base som varm kartoffel
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab