Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Matematik
Matematik og menneskets udvikling
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
<section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilket teknisk gennembrud har banet vejen for, at vi i de senere år har fået et væld af ny viden om menneskets forhistorie?</h3><ul><li>At man med moderne scannere (som MR- og PET-scannere) kan undersøge fossile rester af fortidsmennesker i hidtil uset detalje.</li><li>At det er blevet muligt at udvinde DNA fra fossile rester af fortidsmennesker.</li><li>At man ved hjælp af kunstig intelligens kan opdage mønstre i data om fortidsmennesker (knoglerester og arkæologiske som potteskår, våben mv.).</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvilken rolle kan matematikere ifølge artiklen spille i at forstå menneskets forhistorie?</h3><ul><li>De kan udvikle de algoritmer, som gør kunstig intelligens i stand til at sammenknytte de enorme mængder data fra alle mulige kilder, der kan fortælle noget om menneskets forhistorie.</li><li>De kan udvikle nye matematiske og statistiske redskaber til bedre at udnytte den information, som ligger i vores forfædres DNA.</li><li>De kan udvikle nye statistiske metoder til at tolke data fra moderne scannere.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er begrænsningen i at benytte genetiske stamtræer, som illustrerer udviklingen, ved at en given befolkningsgruppe bliver splittet op i to nye grene på stamtræet, der derved forgrener sig som grenene på et træ?</h3><ul><li>Denne repræsentation af vores forhistorie inddrager slet ikke interaktioner mellem befolkningsgrupper og den påvirkning, det har haft på vores arvemateriale.</li><li>Genetiske stamtræer indfanger ikke al den information, man kan uddrage af andre typer data end DNA.</li><li>Denne tilgang rækker mindre end 1000 år tilbage i tiden, idet DNA ikke kan ”overleve” længere i jorden.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er det grundlæggende for data, forskerne ønsker at relatere til hinanden i deres model for bedre at forstå menneskets forhistorie?</h3><ul><li>DNA, menneskearter og klima.</li><li>Tid, menneskearter og klima.</li><li>Tid, DNA og geografi.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvorfor baserer forskerne deres metoder på såkaldt graf-teori?</h3><ul><li>Fordi grafteori er den eneste teori indenfor matematikken, der kan håndtere så store mængder data, som der her er tale om.</li><li>Fordi grafteori indenfor stort set alle områder af matematikken benyttes til at beskrive sammenhænge mellem objekter (fx befolkningsgrupper).</li><li>Fordi resultaterne af projektet skal kunne præsenteres som kurver (grafer), der viser forskellige aspekter af menneskets udviklingshistorie.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvordan visualiserer man grundlæggende et problem abstrakt ved hjælp af grafteori?</h3><ul><li>Ved hjælp af knuder og pile.</li><li>Ved hjælp af søjlediagrammer.</li><li>Ved hjælp af cirkler af forskellig størrelse.</li></ul></section>
Alle matematik quizzer
Bag om statistikken
Økosystemmodeller
Løsningens kunst
Matematik og menneskets udvikling
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab