Biologi

Undervisningsforløb om Ølbrygning som avanceret bioteknologi

Artiklen: Ølbrygning – avanceret bioteknologi i nummer 5-2016 er perspektiveret af et omfattende materiale til et undervisningsforløb om øl, enzymer og kulhydrater.

Materialet omfatter fx arbejdsspørgsmål til artiklen, perspektiverende spørgsmål, øvelsesvejledninger og lærervejledning. Materialet er udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf og kan bruges i fagene kemi (eventuelt i samarbejde med biologi) og bioteknologi.

Undervisningsmateriale til Vitaminer til hjernen

Undervisningsmaterialet er knyttet til artiklen Vitaminer til hjernen (4-2016) forfattet af Pernille Tveden-Nyborg og Jens Lykkesfeldt i nr. 4/2016.

Undervisningsmaterialet er lavet af Dorte Friis Nyhagen og Sarah Ward fra Aarhus Statsgymnasium. Materialet kan anvendes på A- og B-niveau i biologi, samt i bioteknologi A.

Se / hent materialet til Vitaminer til hjernen (docx) (pdf)

Arbejdsark til Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk

Arbejdsspørgsmål til artiklen Selvlysende bakterier og gennemsigtige fisk (pdf) fra nr. 3-2016.

Udarbejdet af Anne Becher, Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan læses på alle niveauer i biologiundervisningen, da den er et godt eksempel på moderne biologisk og især bioteknologisk forskning, hvor man kombinerer mange vidensområder, og hvor den erhvervede viden kan anvendes til et praktisk formål. Men en dybere forståelse af det faglige og selve artikelspørgsmålene kræver enten lidt hjælp fra læreren eller at eleven har biologi eller bioteknologi på A-niveau.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er en parasit, og hvorfor kan en parasit også kaldes for en snylter?
  2. Hvad forårsager sygdommen hvidpletsyge (fiskedræber), og hvordan udvikler sygdommen sig i en angreben fisk?
  3. Hvad er vaccination og immunitet?
  4. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan ”parasitter fra naturens side har en evne til at snyde værtens immunsystem” – du skal her inddrage begrebet ”mutationer”.
  5. Hvad er en genmodificeret organisme?

  6. Hvad menes der med ”fiskerdræberparasittens overflade-antigener”?
  7. Hvad er henholdsvis yersiniose og Yersinia ruckeri?
  8. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man vaccinerer fisk mod sygdommen yersiniose.
  9. Giv en grundig biologisk forklaring på, hvordan man har forsøgt at vaccinere mod Hvidpletsyge (fiskedræber) ved at anvende en genmodificeret udgave af Yersinia ruckeri. Hvilke gener indsætter man og hvorfor?
  10. Hvorfor slår man den genmodificerede bakterie ihjel, inden man anvender den som vaccine?

  11. Hvad er meningen med at anvende gennemsigtige zebrafisk som forsøgsdyr, og hvad er den bagvedliggende biologiske mekanisme ved, at man har ”udkoblet to gener”?
  12. Hvad viste forskningsresultaterne med hensyn til forsøg med vaccine af gennemsigtige zebrafisk?
  13. Hvorfor er det vigtigt at forske i fiskesygdomme og udvikling af fiskevacciner? ?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Når kroppen reparerer DNA

Arbejdsspørgsmål til artiklen Når kroppen reparerer DNA (pdf) fra nr. 6-2015.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til Forklar begrebet mutation.
  2. Hvad laver DNA-polymerase i den normale celledeling?
  3. Hvad menes der med udtrykket kognitiv kapacitet?
  4. Indsæt billeder af uracil og cytosin og forklar forskellen.
  5. Hvorfor kan uracil ikke baseparre med guanin?
  6. Hvad hedder den enzymgruppe, der opdager og starter reparationen af oxidative DNA-skader?
  7. Hvad betyder ordet excision?
  8. Forklar princippet i ”base excisions reparation”.
  9. Forklar princippet i ”nukleotid excisions reparation”.
  10. Hvordan opstår de skader, der repareres af ovennævnte?
  11. Hvordan opdages denne type skader?
  12. Hvad betyder ordet mismatch i forbindelse med DNA?
  13. Forklar princippet i ”mismatch reparation”.
  14. Hvordan opdages denne type fejl?
  15. Hvordan finder enzymerne ud af, hvilken af de to strenge der er den oprindelige korrekte streng?
  16. Hvilke problemer kan det give, hvis denne type af reparation ikke virker?
  17. Hvad har DNA-reparation med aldring at gøre??

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

Arbejdsark til Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme

Arbejdsspørgsmål til artiklen Psykofluer - bananfluer som model for psykiske sygdomme (pdf) fra nr. 5-2014.

Udarbejdet af Finn Steenberg Norre fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF.

Artiklen kan anvendes indenfor emner om DNA, bioteknologi og genetik i undervisningen i Biologi A eller eventuelt biologi B.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad betyder udtrykket ”genetisk variation”?
  2. Forklar begrebet ”komplekse egenskaber”.
  3. Vis ved en tegning eller et billede, hvad en SNP er.
  4. De seks DNA-strenge på figur A side 35 stammer fra tre personer. DNA-strengene er vist som enkeltstrenge for overskuelighedens skyld. Hver person har altså to strenge – en fra sin far og en fra sin mor. Hvem af personerne er homozygot, og hvem er heterozygot for henholdsvis den blå og den røde base?
  5. Forklar forskellen på figur B og C (side 35).

  6. Forklar, hvordan indavl kan fjerne genetisk variation.
  7. Hvorfor er det smart at anvende bananfluer?
  8. Hvad er fordelen ved at anvende DGRP bananfluer?
  9. Hvad er den generelle sammenhæng mellem isolation og aggression?
  10. Hvad fandt forskerne ud af omkring aggression ved at studere DGRP-bananfluerne?

  11. Hvad betyder ordet ”validere”?
  12. Hvordan sandsynliggjorde forskerne, at de fundne gener spillede en rolle i forhold til aggression?
  13. Forklar figur A side 36.
  14. Forklar figur B side 36
  15. Hvad kan forskningen i artiklen bruges til?

Hent arbejdsarket som word-fil eller pdf.

DNA-undervisningsforløb til brug i Biologi C

DNA-forløb udarbejdet af Astrid Leick Siegumfeldt, Lone Møller Nielsen og Kim Bruun, Viborg Gymnasium og HF, maj 2016.

Velkommen til denne mappe om undervisning i DNA

Vi tænker at tilendebringe et sædvanligt DNA-forløb i en klasse med lærebogsstof, animationer, eksperimenter og arbejdsark samt måske en præsentation som det vist er sædvane, fortsætte med at læse en artikel eller to fra Aktuel Naturvidenskab og slutte af med en quiz eller to.

Lærebøger

Her er vores bud på korte forløb om DNA i tre af de gængse lærebogssystemer:

Biologi C, Systime
Mitose    20-23
Meiose    24-25
DNA    157-160
Proteinsyntese    161-165

Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus
Mitose og stamceller    83-88
Meiose og fosterudvikling    89-94
DNA og kromosomer    101-102, 149-153

BIOS 1, Gyldendal
Celledeling    94-99
DNA    126-129
Proteinsyntesen    130-131, 134-135

Arbejdsark

Der er to arbejdsark med opgaver af forskellig sværhedsgrad markeret med stjerner:
* Simpel opgave - svaret findes i bogen
** Sædvanlig analytisk opgave
*** Kræver overblik.
Det første arbejdsark indeholder opgaver af meget forskellig beskaffenhed - lige fra genkendelse af A-T-par til biodramatik.

●    Molekylær genetik - arbejdsark (docx)
●    Celledelinger - arbejdsark (docx)

Eksperimenter

Der er fire vejledninger til eleveksperimenter. De fleste er gamle kendinge, der florerer i forskellige versioner udsprunget af artikler i Biofag. Her er vores opdaterede bud:

●    Mikroskopi af mitoser (docx)
●    Isolering af DNA fra løg (doc)
●    Gelelektroforese af frugtfarve (doc)
●    Restriktionsanalyse (docx)

På dette website kan du finde den oprindelige vejledning samt en lærervejledning i hvordan farvestofferne blandes (elektroforese - pdf).

PowerPoint

En PP-præsentation med centrale figurer om DNA-molekylet.

Links

En liste over gode animationer om DNA ordnet efter emne (docx).

Artikler i Aktuel Naturvidenskab om DNA

Artikler i Aktuel Naturvidenskab omhandlende DNA. På C-niveau kan man fint afslutte det korte DNA-forløb med at læse en artikel:

4-2010    p. 41-44    Dna afslører Ruslands sidste zar    B, Slægtskabsanalyse
3-2012    p. 25-28    Et genom - mange historier    B, Slægtskabsanalyse, Markov-kæde
4-2012    p. 22-25    Når man rækker genetikeren en lillefinger    B, Slægtsskabsanalyse, Neanderthaler,
5-2012    p. 34-38    Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri    C, SNP
1-2013    p. 18-20    Fosterlivet kan bestemme dit helbred    C, epigenetik, ernæring
1-2016    p. 25-29    Bakteriers immunsystem…    C, Crispr-Cas9

Quizzer

Quiz om Crispr-teknologien, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først.

Yderligere er der en kode til en mere generel DNA-qiuz, du kan hente på socrative.com. Denne indeholder 12 spørgsmål med 5 svarmuligheder - 6 *, 4 ** og 2 ***.

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien
fra blad nr. 1-2016

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien fra blad nr. 1-2016 (pdf)
Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien. En teknologi, der præcist og effektivt kan ændre gener i organismer, og som allerede har vist resultater i jordbruget.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A og Bioteknologi

QUIZ: Prøv også quizzen, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først. Quizzen er desværre ude af drift p.t. 16-2-2017.

Kviksølv i Østersøen fra blad nr. 5-2015

Kviksølv i Østersøen fra blad nr. 5-2015 (pdf)
Mange fisk og muslinger fra Østersøen indeholder så meget kviksølv, at det overskrider miljøkravene fra EU. Ved hjælp af modeller arbejder Anne Lærke Sørensen på at få en bedre forståelse af, hvordan kviksølv cirkulerer i Østersøen, og hvad vi kan forvente af problemer i fremtiden.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A med kemiboks

Artsdannelse på tropiske øer fra blad nr. 6-2010 (pdf)
Observationer af dyr og planter på tropiske øer har været en vigtig inspirationskilde til at forstå arternes oprindelse og udbredelse. Galathea3 ekspeditionen gav danske forskere mulighed for at besøge en række dårligt kendte tropeøer og studere den unikke flora og fauna med de evolutionære briller.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Biokemien bag kogalskab fra blad nr. 2-2000 (pdf)
Danmark var i chok, da kogalskaben for nylig ramte landet. Man mener nemlig, at en ny variant af den dødelige Creutzfeld-Jakobs sygdom hos mennesket stammer fra indtagelse af inficeret kød. Sygdommens årsag er såkaldte prioner – smitsomme proteinkomplekser, der medfører huller i hjernen.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Ingefær – mere end bare en knold fra blad nr. 6-2010 (pdf)
For at få styr på alle verdens plantearter, er det vigtigste arbejde stadig
at indsamle, tørre og presse dem på gammeldags vis. En af de mere
udfordrende plantefamilier i den sammenhæng er ingefærfamilien. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Isotoper fortæller om fortidens kost fra blad nr. 4-2008 (pdf)
Ved at analysere knogler fra fortidens mennesker for isotoper af kulstof og kvælstof, kan man afsløre, om de spiste føde fra havet eller fra landjorden. At kende kosten er også vigtigt for at kunne lave præcise dateringer med kulstof-14.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Fysik A/B, Biologi A/B

Jagten på virus i Tanzania – safari med alvor (pdf)
Succesfuld feltafprøvning af ny metode til indsamling og påvisning af afrikansk svinepest viser, at virus gemmer sig i klinisk raske svin af dansk afstamning.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B; Bioteknologi A

Klimaforandringer i arktis fra blad nr. 1-1999 (pdf)
- Hvad betyder det for de marine økosystemer? Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder. Danmarks Miljøundersøgelser leder et stort forskningsprojekt i Nordøstgrønland, som skal kortlægge ændringerne.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Livet på den arktiske havbund fra blad nr. 1-2009 (pdf)
Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over 0 grader C. Alligevel har fjordene en imponerende artsrigdom med hundredvis af arter. Alger, der vokser over en meter om året og muslinger, der bliver mere end hundrede år gamle.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B

Makira – fuglenes ø fra blad nr. 6-2010 (pdf)
I takt med at mennesket har erobret verden, er mange arter forsvundet. Det er gået langt værst ud over de arter, der fandtes på tropiske øer. Udviklingen kan vendes ved at støtte lokalbefolkningen i en bæredygtig udnyttelse af naturen. (Galathea3)
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Html - Fag: Biologi A/B