Ved at udnytte lyset fra en gigantisk stjerneeksplosion – et såkaldt gammaglimt – har et internationalt hold af astronomer undersøgt sammensætningen af grundstoffer i meget fjerne galakser.

25.11.2011 | CRK

Det har bl.a. afsløret, at nogle galakser i det tidlige univers var meget rigere på metaller end man hidtil har troet.

Gammaglimt er de kraftigst lysende eksplosioner, man kender til i Universet, og observationer af gammaglimt giver astronomerne enestående mulighed for at få information om meget fjerne galakser fra universets barndom. Det gammaglimt, som det internationale team – heriblandt Thomas Krühler, der er tilknyttet Dark Cosmology Center ved Niels Bohr Instituttet – har studeret, blev opdaget af NASA’s Swift satellit og siden studeret med det europæiske kæmpeteleskop VLT i Chile.

Observationerne viste, at lyset havde passeret igennem to galakser, som forskerne mener på det tidspunkt var ved at smelte sammen. Galakserne er så fjerne, at det studerede lys repræsenterer lys, der blev udsendt for 12 milliarder år siden, dvs. meget tidligt i universets historie, idet universet menes at være ca. 13,7 mia. år gammelt.

Grundstofferne i universet dannes i fusionsprocesser i stjernernes indre, hvor de lette grundstoffer smelter sammen til tunge. Når stjernerne dør i supernovaeksplosioner, spredes de tunge grundstoffer i rummet og bliver en del af de støv- og gasskyer, der kan danne nye stjerner. For hver generation af stjerner, bliver gasskyerne rigere og rigere på tungere grundstoffer. Af den grund har man ikke forventet et særligt højt indhold af tunge grundstoffer i det meget tidligere univers, da der ikke burde have været tid nok til at danne dem. Det kom derfor som en stor overraskelse for forskerne, at disse galakser havde et højere indhold af tunge grundstoffer og metaller end vores egen sol.

Opdagelsen af så fjerne metalrige galakser er vigtigt for at forstå strukturen og udviklingen af galakser, og hvordan universets berigelse med tunge grundstoffer er sket fra et oprindeligt metalfrit univers til den mængde, man finder i universet i dag.

CRK, Kilde: Pressemeddelelse fra Niels Bohr Instituttet, Mon. Not. R. Astron. Soc. 000, 1–11 (2002)