Aktuel Naturvidenskab lancerer nu særlige websider knyttet til udvalgte artikler i bladet, hvor du kan finde mere information om artiklens emne.
20.12.2011 |
Det første eksempel kan du se via dette link, og er knyttet til artiklen Kosmiske stråler og skykim. Her finder du f.eks. videoklip, undervisningsmateriale, links til de videnskabelige afhandlinger bag artiklen samt links til andre gode populærvidenskabelige artikler om samme emne.
I første omgang vil det kun være udvalgte artikler, der får sådanne særlige websider, men tanken er, at det med tiden skal gælde alle artikler.
Hvis du selv overvejer at skrive en artikel til Aktuel Naturvidenskab er det derfor en god ide fra start at indtænke de ekstra elementer, der med fordel kan placeres på den tilknyttede webside.
Har du kommentarer eller konstruktive forslag er du velkommen til at kontakte redaktionen: red@aktuelnaturvidenskab.dk eller tlf.: 8715 2094.