Du er her: Aktuel Naturvidenskab » Nyeste numre » 1-2012 » Mere vand i skoven giver mere gas

Mere vand i skoven giver mere gas

På denne side kan du finde ekstramateriale og links, der knytter sig til artiklen Mere vand i skoven - giver mere gas i atmosfæren (pdf) i Aktuel Naturvidenskab nr. 1/2012.

Artiklen forklarer, hvordan fremtidens klimaforandringer og mindre dræning af skovene betyder, at der kommer mere vand i naturen. Det vil føre til en større udledning af metan og lattergas fra jorden. Det må man tage hensyn til i beregninger af skovenes potentiale for at binde atmosfærisk CO2.

Se en faktaboks om metan og lattergas fra jorden.
Se en PP-præsentation, der viser principper i målinger med lukkede statiske kamre.


Om forfatterne

Jesper Riis Christiansen er forsker
Tlf.: 35331691 jrc@life.ku.dk
Jesper har en baggrund som naturgeograf og forsker i hvordan ændringer i jordbundens hydrologi påvirker biogeokemiske processer i landskabet, specielt med fokus på omsætningen af kvælstof og udledning af drivhusgasserne lattergas og metan.

Lars Vesterdal er seniorforsker
email: lv@life.ku.dk
Lars er seniorforsker med speciale i skovøkologi og har en baggrund som forstkandidat. Han arbejder især med kulstoflagring og omsætning af organisk stof i jorden med fokus på, hvordan naturmæssige (træarter, hydrologi) og menneskeskabte faktorer (skovrejsning, skovdyrkning) påvirker kulstofbinding i jorden og hele skovøkosystemet.

Per Gundersen er professor
email: pgu@life.ku.dk
Per er professor i skovøkologi med fokus på interaktionen mellem kvælstof og kulstof dynamik i jorden. Han startede sin karriere med at forske i de miljømæssige konsekvenser af den menneskeskabte kvælstof tilførsel i europæiske skove og fokuserer idag på hvordan kvælstof påvirker kulstofophobningen i skovjorde.

Preben Frederiksen er laboratorietekniker
email: pfr@life.ku.dk
Han har været en fast bestanddel af forskningen på Skov & Landskab i de seneste 15 år og arbejder vidt og bredt med indsamling af data i felten og avancerede analyser af grundstoffer og gasser i laboratoriet.

Alle er ved Ecosystem and Biomass Research, Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Se mere om Skov & Landskab


Faktaboks: Metan og lattergas fra jorden

Figuren viser forsimplede ligninger for reaktionerne ved metanoptag og -produktion i jorden.

Gasser produceres og optages naturligt af jordens mikroorganismer, hvor der findes vand, kulstof og næringsstoffer. Kuldioxid produceres i store mængder i jorden, dels gennem ånding fra træernes rødder eller som produkt ved nedbrydning af organisk materiale i jorden.

Der produceres og optages også en lang række andre gasser i jorden, f.eks. lattergas og metan. Processerne, der producerer og optager lattergas og metan, er for en stor del kontrolleret af jordens vandindhold.

Grunden til dette er, at vand effektivt bremser nedtrængningen af forskellige gasser og specielt ilt i jorden og bidrager til at skabe iltfattige forhold i jorden.

I et jordmiljø, hvor der er ilt til stede (aerobt miljø), kan en gruppe af jordbakterier, kaldet metanotrofer, udnytte den atmosfæriske metan som energikilde ved oxidation. Derved sker der et optag i jorden af metan fra atmosfæren (venstre side af figur 2A).

Når ilten i jorden forsvinder ved vandmætning (anaerobt miljø) kan metanen ikke længere oxideres. I stedet fremskyndes produktionen af metan ved nedbrydning af organisk materiale (højre side af figur 2A) af anden gruppe af mikroorganismer kaldet metanogener. Jo mere organisk materiale, der er i den vandmættede jord, jo mere metan kan der produceres.

Figuren viser skematisk de dynamiske processer i jorden, der producerer lattergas.

Produktionen af lattergas kan både foregå aerobt og anaerobt (figur 2B). Lattergas produceres, når ammonium, NH4+, iltes til nitrat, NO3-, i en proces kaldet nitrifikation. I jordmiljøet vil et skift mod anaerobt miljø (mod venstre på figuren) også føre til dannelsen af forskellige kvælstofgasser, herunder lattergas, gennem en proces, der hedder denitrifikation, hvor NO3- reduceres. Man kalder også denne reaktionsrække fra nitrifikation over denitrifikation for “hole-in-the-pipe” modellen.

NH4+ og NO3- omdannes i jorden og kvælstofgasserne undslipper gennem “hullerne”. En total reduktion af NO3- fører til frit N2, som er den hyppigste gas i atmosfæren. Der er også andre processer i omdannelsen af kvælstof, der kan føre til lattergasproduktion, men betydningen af disse i naturlige økosystemer er uklar.


Målinger med lukkede statiske kamre

PowerPoint-præsentation, der introducerer de grundlæggende principper i målinger med lukkede statiske kamre. Præsentation kører af sig selv (længde ca. 3 minutter). Den er lavet af Jesper Riis Christiansen.

Klik for at åbne / hente præsentationen.


Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.05.2013