Du er her: Aktuel Naturvidenskab » Nyeste numre » 1-2012

1-2012

Synspunkt: Forlagenes problematiske kommercialisering af forskningen (pdf) ved Vagn Lundsgaard Hansen

Forskning og nyheder

Ræve på glatis
En mere end 50 år gammel hypotese forudsiger, at den hvide farvevariant af polarræven vil forsvinde fra Vestgrønland og langs de øvrige arktiske kyster, hvis havisens udbredelse bliver mindre. Nu hvor havisen faktisk skrumper år for år er hypotesen igen blevet aktuel.
Af Sussie Pagh og Morten Hilmer

Det første arktiske ozonhul (pdf)
I foråret 2011 målte forskere det hidtil første ozonhul over Arktis. Særlige atmosfæriske forhold gjorde, at menneskeskabte CFC-gasser fik optimale betingelser for at nedbryde ozon.
Af Carsten Ankjær Ludwigsen og Niels Larsen

Kina i rummet (pdf)
Kineserne har øjnene rettet mod rummet. Det handler både om stormagtsstatus og national selvfølelse.
Af Maria Vang Knudsen og Michael Linden-Vørnle

Protein med overraskende forbindelser
En særlig gruppe proteiner kaldet ORProteiner, som findes i alle organismer med cellekerner, har ganske uventet vist sig at være involveret i kræftcellers vækst. Forskerne prøver nu at finde ud af præcis, hvilken funktion disse proteiner har for om muligt at udnytte dette til medicinudvikling.
Af Thomas Bjørnskov Poulsen

Spænding opstår spontant i tynde film (pdf)
Et forskerhold på Aarhus Universitet har opdaget, at der spontant opstår store elektriske felter i en række dagligdags kemikalier, når de er kondenserede til en tynd film ved meget lave temperaturer. Denne hidtil ukendte egenskab i molekylære film har fået navnet “spontelectric”.
Af Peter F. Gammelby

Gråsæl og torskeorm - der er ingen grund til bekymring (pdf)
Gråsælen er blevet almindeligere i de indre danske farvande. Med sig har den en parasit, sælorm eller torskeorm, som bl.a. kan inficere torsk. Dette har vakt postyr blandt fiskespisere, men ormen er altså et sundhedstegn – og nem at slippe af med.
Af Marianne Køie

En verden med supersymmetri
Har alle elementarpartiklerne i virkeligheden en såkaldt superpartner?
Hvis dette er tilfældet vil det løse en række problemer med partikelfysikernes beskrivelse af verden, som har naget forskerne i årtier.
Af Nikolai Thomas Zinner, Hans Fynbo, Steen Hannestad og Sujeevan Sivasundaram

Mere vand i skoven - giver mere gas i atmosfæren
Fremtidens klimaforandringer og mindre dræning af skovene betyder, at der kommer mere vand i naturen. Det vil føre til en større udledning af metan og lattergas fra jorden. Det må man tage hensyn til i beregninger af skovenes potentiale for at binde atmosfærisk CO2.
Af Jesper Riis Christiansen, Lars Vesterdal, Per Gundersen og Preben Frederiksen

Nyt effektivt værktøj i jagten på naturens værdifulde enzymer
Med ny innovativ teknologi vil forskere på DTU accelerere opdagelserne af nye enzymer til fremstilling af fremtidens medicin og bio-baserede kemikalier. Metoden svarer til, at man i stedet for at lede høstakken igennem for den berømte nål, blot brænder høstakken ned, så nålen ligger tilbage.
Af Hans Jasper Genee.

Perspektiv og debat

Klimaforandringer: Hvad ved vi?
Af Carl-Erik Sølberg

Miraklet der udeblev (pdf)
Udvikling af pesticider og antibiotika er blevet anset for de teknologiske trumfer, der kunne vinde menneskets kamp mod mikroberne. Men de uønskede organismers evne til at holde trit med os i våbenkapløbet har gjort det klart, at der er brug for nye strategier.
Af Peter Søgaard Jørgensen

Boganmeldelser:
Vildt vejr over Danmark. Anmeldt af Jens Olaf Pepke Pedersen.
Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Anmeldt af lektor Bent Nielsen.

Synspunkt: Forlagenes problematiske kommercialisering af forskningen (pdf) ved Vagn Lundsgaard Hansen

Bagsiden: Noahs genvordigheder (pdf)
Af Carsten R. Kjaer

Kort nyt & Aktuelt
Iltmangel og hjertesygdom, Ørsteds afløsere er klar, Slangers fornemmelse for hjerteslag, Pincethvirvler, X-faktor bestemmer udvikling, Langtrukken massedød.

Prøv bladet: et godt tilbud til nye abonnementer

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.05.2013