Synspunkt: Den entreprenante refleks (pdf) ved lektor Claus Emmeche, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier

Forskning og nyheder

Plancks første resultater (pdf)
Med sit danske teleskop studerer Europas Planck-satellit eftergløden fra Big Bang, Mælkevejen og andre galakser. I januar blev de første resultater fra missionen præsenteret.
Af Michael Linden-Vørnle

Hvad kom før Big Bang?
En af kosmologiens store udfordringer er at forholde sig til spørgsmålet om, hvad der kom før Big Bang. At knække den nød vil kræve en teori, der succesfuldt rummer både kvantemekanik og gravitation.
Det tætteste vi er på i dag er såkaldt strengteori.
Af Martin S. Sloth

Et malerisk mysterium – hvem ødelægger de danske kalkmalerier? (pdf)
Forskerens rolle minder ofte om detektivens. Det blev meget tydeligt i et projekt om ammoniaks mulige skadesvirkning på de danske kalkmalerier – for er det bonden, butleren eller måske bilisten, der er skurken?
Af Lilian Skytte

Truslen fra akvariet
Akvarieplanten Crassula opfører sig invasivt mange steder i Europa, og vil potentielt kunne sprede sig i danske søer og fortrænge de hjemmehørende vandplanter. Vi har studeret plantens biologi for bedre at forstå dens invasive natur.
Af Signe Koch Klavsen og Tenna Riis

Nanosølv er giftigt for fisk (pdf)
Ny forskning viser, at nanopartikler af sølv forringer livsvilkårene hos fisk ved blandt andet at hæmme respirationen og lugtesansen samt ændre svømmeadfærden.
Af Katrine Bilberg og Erik Baatrup

Jættestuer og “dobbeltsol”
Jættestuerne i Danmark er ikke anlagt i tilfældige retninger. Præcis hvad datidens mennesker har været inspireret af kan vi ikke vide, men der er et bemærkelsesværdig sammenfald mellem jættestuernes gangretninger og retninger til fuldmåneopgange i sommerhalvåret.
Af Claus Clausen

Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende
Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt styr på ven og fjende, og derfor angriber kroppens egne molekyler. Selvom vi i dag ved meget om immun-mekanismerne, kender vi stadig ikke den primære årsag til, at det går galt. 
Af Niels H. H. Heegaard og Gunnar Houen

Biologien på arbejde - dansk satsning på syntesebiologi
I grænseområdet mellem nye og gamle discipliner er et nyt fagområde under udvikling, nemlig syntesebiologien. Forskerne forsøger her at bygge biologiske nanomaskiner, som f.eks. kan høste solens stråler eller som sensorer kan registrere ultrasmå mængder af kemiske stoffer inde i cellerne.
Af Rikke Bøyesen og Birger Lindberg Møller

Nyt lysende materiale (pdf)
Forskere har udviklet en ny klasse af fosforescerende materiale. Det nye ved dette materiale er, at det er 100 % organisk..
Af Carsten R. Kjaer.

Perspektiv og debat

Fra rollemodel til rottemodel – hvad kan vi lære af Penkowasagen?
Når Videnskabsministeriet hvert år uddeler EliteForsk-prisen hylder man eneren. Prismodtagernes vigtigste funktion er at være rollemodeller. Men hvad sker der, hvis det viser sig, at de er alt andet end det?
Af Rikke Schmidt Kjærgaard.

Boganmeldelser:
Mit smukke genom - anmeldt af lektor Bent Nielsen
P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa - anmeldt af Jens Morten Hansen (pdf)

Synspunkt: Den entreprenante refleks (pdf)
ved lektor Claus Emmeche.

Bagsiden: Så er der cirkus (pdf)
Af Carsten R. Kjaer

Kort nyt & Aktuelt
Ær din nabo, En baglæns laser, Æstetisk videnskab, Træringe fortæller Mexicos historie, Ensrettede elektroner, Lille reje med stor effekt,
Dafnien sætter genrekord, Tarmbakterier påvirker hjernen, Mindre vind og mere regn i det tropiske Atlanterhav
.

Prøv bladet: Et godt tilbud til nye abonnenter