Du er her: Aktuel Naturvidenskab Find artikel Temaer Naturvidenskab i arkæologien

Naturvidenskab i arkæologien

Synspunkt: Videnskabelige tidsskrifter som politisk slagmark (pdf)  ved Poul Bjerregaard

Forskning og nyheder

TEMA: Naturvidenskab i arkæologien:

Kan fortiden måles? (pdf)
I dag er naturvidenskabelige undersøgelser af arkæologisk materiale en naturlig del af arkæologien. Også i arkæologiens spæde barndom for 150 år siden var naturvidenskaben en fast legekammerat. I mellemtiden har venskabet dog været udsat for svære prøvelser.
Af Peter Gammelby

Kampen mod pæleorm
Den borende musling, pæleorm, er en trussel mod de mere end 40.000 arkæologiske fund, der findes på den danske havbund. Ny forskning viser, at et angreb af pæleorm kræver en vis mængde cellulose bevaret i træet, og at det er muligt at stoppe et aktivt angreb af pæleorm på fundstedet.
Af Anne Marie Eriksen og David Gregory

Strontium afslører levesteder
Strontiumisotoper i skeletter, hår og tekstiler fra fortidens mennesker kan afsløre, hvor disse mennesker voksede op eller levede de sidste år af deres liv. Det skyldes, at geografiske områder bærer en karakteristisk “strontium-signatur”, som indbygges i vores krop.
Af Karin Margarita Frei

Magnetisk kortlægning - finder gammel afrikansk jernindustri
Geofysiske sporingsmetoder har afsløret en hidtil ukendt storby under det travle trafikknudepunkt Bohicon i Bénin i Vestafrika. Her fandt den første jernproduktion i Afrika sted for 3.000 år siden, og for 1.000 år siden havde byen en pulserende “jernindustri”.
Af Inga Merkyte, Søren Albek og Klavs Randsborg

Mørteldatering og kirkearkæologi
Kulstof-14-analyse bruges normalt til at datere organisk materiale som træ eller knogler. De seneste tiår er metoden blevet udviklet, så den også kan bruges på mørtel og dermed hjælpe med at bestemme alderen på bygninger.
Af Åsa Ringbom, Jan Heinemeier og Alf Lindroos

DNA-detektiv løser fortidens gåder
Moderne DNA-teknologi gør det muligt at udvinde og analysere DNA fra flere tusinde år gamle prøver. Det har medført, at vi på flere punkter må skrive verdenshistorien om, hvad angår vores viden om bl.a. fortidsmennesker og dyr.
Af Svend Thaninng

Hvad er der i vejen med forhistorien?
Det er på tide, at vi gør op med den gammeldags opdeling af menneskets historie i “historie” og “forhistorie”. I stedet bør vi anlægge et fagligt bredere syn på menneskets historie, der inviterer hele paletten af ”fortidsmennesker” til at blive en del af vor egen historie.
Af Julie Lykke Jensen og Peter C. Kjærgaard

Morgendagens skærm er optisk
Forskere ved DTU har udviklet en ny type touch-skærm der er styret af optisk teknologi. Den er billigere at producere og på flere punkter bedre end de skærme vi kender fra smartphones og tablets – bl.a. kan den også fungere under vand.
Af Carsten Broder Hansen

Perspektiv og debat

Abelpris til Pierre Deligne for banebrydende matematisk rapsodi om de algebraiske ligningers geometri (pdf)
Matematikkens “nobelpris” – Abelprisen – gik i 2013 til den belgiske matematiker Pierre Deligne, ikke mindst for hans løsning af en berømt formodning af André Weil fra 1949. Vi kigger her nærmere på prismodtageren og hans arbejde.
Af Vagn Lundsgaard Hansen og Poul G. Hjorth

Synspunkt: Videnskabelige tidsskrifter som politisk slagmark (pdf)
Reguleringen af hormonforstyrrende stoffer inden for EU har afstedkommet en bemærkelsesværdig debat i videnskabelige tidsskrifter inden for området.
Af Poul Bjerregaard

Bagsiden: Robot på catwalken (pdf)
Vil I bygge en gående robot? Så skal den gå som en kvinde!« Det var fysiologernes budskab til de ivrige forskere og studerende der havde sat sig for at bygge en gående robot på Aalborg Universitet.
Af Carsten R. Kjaer

Kort nyt & Aktuelt
Forskere vil forstå samspilsramt is i Arktis, Huden taler med leveren, Mindre risiko for megatsunami, Bedre jordbær med bier, Alternativ kur til syge bananer, Alternativ kur til syge bananer og Fremtidens svinesti.
.

Prøv bladet: et godt tilbud til nye abonnementer