Du er her: Aktuel Naturvidenskab Find artikel Temaer De største erkendelser

De største erkendelser

Indhold 3-2006

De ti største naturvidenskabelige erkendelser:
1. Naturen kan forklares uden myter
2. Newtons love
3. Evolutionslæren
4. Termodynamikken
5. Verden består af atomer
6. Relativitetsteorien
7. Økologien
8. Kvantemekanikken
9. Pladetektonikken
10. DNA’s struktur
Copyright: Aktuel Naturvidenskab

De største naturvidenskabelige erkendelser (intro) (pdf)
Af Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard

Copyright: Aktuel Naturvidenskab har sammen med forfatterne alle rettigheder til artiklerne. Artiklerne må kun hentes til privat og ikkekommerciel brug.

Naturen kan forklares uden myter (pdf)
Den mest fundamentale naturvidenskabelige erkendelse er den erkendelse – eller påstand – at naturen kan gøres til genstand for erkendelse baseret på observationer og rationel tænkning.
Af Helge Kragh

Newtons love (F = ma) (pdf)
Det er fysikkens allerstørste erkendelse, at f.eks. månens bevægelse, et penduls svingninger eller en bolds hoppen ikke bare må tages til efterretning, men følger en fysisk lov. Isaac Newtons formulering af denne lov i 1687 har haft kolossal indflydelse på eftertidens fysik.
Af Klaus Mølmer

Evolutionslæren (pdf)
At alt liv er beslægtet, og at der findes en mekanisme, der kan forklare udviklingen af kompleksitet uden behov for en “intelligent designer” er den vigtigste erkendelse i biologiens historie.
Af Tom Fenchel

Termodynamikken (pdf)
Termodynamikken – eller varmelæren – udgør grundlaget for de tekniske videnskaber, og dermed for en række tekniske udviklinger af stor historisk betydning. Samtidig skaber termodynamikken en vigtig forbindelse mellem fysikken og naturhistorien.
Af Jens Morten Hansen

Verden består af atomer (pdf)
Erkendelsen af, at vi selv, og den verden, der omgiver os er bygget op af atomer er den helt afgørende erkendelse i natur­viden­skabens beskrivelse af virkeligheden.
Af Søren Keiding

Relativitetsteorien (pdf)
Fundamentale begreber som tid, rum, samtidighed, masse, tyngdekraft og energi involverer alle relativitetsteorien. Teoriens mange konsekvenser har været afprøvet i stor detalje, uden at teorien endnu har vist svaghedstegn.
Af Ulrik I. Uggerhøj

Økologien (pdf)
En række erkendelser har været vigtige for udviklingen af økologien – forståelsen af vekselspillet i naturen mellem arterne, miljøet og mennesket. Økologiens særlige betydning skyldes, at den er værktøjet til at vurdere vores egen, naturens og Jordens fremtid.
Af Kaj Sand-Jensen

Kvantemekanikken (pdf)
Den klassiske fysik og vores hverdagserfaringer siger, at årsag og virkning altid følges ad. I kvantefysikken er det derimod aldrig muligt at finde årsagerne til en begivenhed – og det skyldes ikke manglende indsigt, men afspejler en dybtliggende tilfældig
Af Benny Lautrup

Pladetektonikken (pdf)
At Jordens overflade konstant ommøbleres af vældige tektoniske plader, der flytter kontinenterne rundt og forårsager jordskælv og vulkanudbrud, fremstår i dag som den fundamentale teori inden for geovidenskaberne.
Af Finn Surlyk

DNA-dobbeltspiralen (pdf)
Klarlæggelsen af DNA-molekylets struktur i 1953 var et højdepunkt i genetikkens udvikling, og åbnede op for et helt nyt fagområde: molekylærbiologien. Ingen kunne have forudset den kolossale indflydelse denne erkendelse ville få på videnskaben og samfundet.
Af Peter K.A. Jensen

Artiklerne er bragt i stærkt forkortet form i JP-Indblik samt hos JP-Undervisning.

Perspektiv og debat

Naturen i Danmark - skrevet af forskerne (pdf)
Næsten 100 forskere i biologi, geologi og økologi investerer 10 årsværk i at skrive storværket Naturen i Danmark på Gyldendal. Hvorfor passer de ikke bare deres forskning og undervisning?
Af Kaj Sand-Jensen

Synspunkt: Kanonen i stilling (pdf)
Ved Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard

Boganmeldelser (pdf)
Spørg Århus, hvis De vil vide mere! - Dansk Naturvidenskabs Historie – bind 3 og 4.
Anmeldt af Carl Erik Sølberg, lektor, lic.techn., Aalborg Universitet.
Röntgen og de mystiske stråler, Hertz og de elektromagnetiske bølger samt Meitner og spaltningen af uran. Anmeldt af Peter C. Kjaergaard, lektor, Institut for Idehistorie, Aarhus Universitet.

Kort nyt & Aktuelt (pdf)
Galathea-3, Unge forskere 2006, Mus bryder arvelighedslove, Der er varmt på bunden, Kæmpekrater under Antarktis, Et rigtigt tusindben og 100 års jubilæum på Teknologisk Institut.

96011 / i31