Du er her: Aktuel Naturvidenskab Find artikel Temaer Aktuelle emner

Aktuelle emner

Præsentation af artikler fra arkivet som er aktuelle i tiden fx debatter eller større sager indenfor et fagområde.

Etisk Råd advarer mod genredigering med CRISPR

Et flertal i Det Etiske Råd advarer mod den nye revolutionerende genteknologi, det nye gen-værktøj CRISPR, som gør det muligt at fjerne arvelige sygdomme og at ændre på generne hos kommende mennesker. Det Etiske Råd mener ikke, det er forsvarligt at tillade den nye genteknologi i Danmark. Udtalelse april, 2016. Se mere om teknologien:

Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien fra blad nr. 1-2016 (pdf)
Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien. En teknologi, der præcist og effektivt kan ændre gener i organismer, og som allerede har vist resultater i jordbruget.
Undervisningsmateriale: Word - Pdf - Fag: Biologi B+A og Bioteknologi

QUIZ: Prøv også quizzen, som er lavet af lærere fra Vesthimmerlands Gymnasium. Det er nødvendigt at have læst og forstået artiklen først.

Vandmiljø og næringsstoffer

Landbrugspakken – et risikabelt kvælstofeksperiment? (pdf)
Den nyligt vedtagne (feb. 2016) Landbrugspakke er af regeringen blevet solgt som en fordel for både landbrug og natur. Tre forskere fra Københavns Universitet, Jens Borum, Kaj Sand-Jensen og Hans Henrik Bruun har ud fra de offentliggjorte data og ved hjælp af helt overordnede beregninger og betragtninger analyseret på Landbrugspakkens mulige konsekvenser for kvælstofudledningen til havet. Deres vurdering tyder på, at pakken er et risikabelt kvælstofeksperiment i fuld skala.
Aktuel Naturvidenskab 2016 nr 03
Af Jens Borum, Kaj Sand-Jensen og Hans Henrik Bruun

Naturen sætter en grænse – status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø (pdf)
Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig Markager gør i denne artikel rede for sammenhængene mellem næringsstoftilførsel og miljøtilstand set fra et naturvidenskabeligt perspektiv.
Aktuel Naturvidenskab 2015 nr 06
Af Stiig Markager
    
Danske fjorde lider under fortidens synder (pdf)
Sedimentet på bunden af de danske fjorde indeholder store mængder organiske og mineralske partikler. Når det blæser hvirvles partiklerne let op i vandsøjlen og gør vandet uklart. Det er formentlig årsagen til, at 30 års vandmiljøindsats ikke har gjort vandet klarere i de danske fjorde.
Aktuel Naturvidenskab 2014 nr 03
Af Thomas Bruun, Erik Kristensen, Mogens Flindt og Cintia Quintana

Naturgenopretning – nu med videnskab (pdf)
Mange danske søer og vandløb er blevet genoprettet, uden at deres udvikling efterfølgende er blevet dokumenteret. Det gør vi til gengæld i den nyskabte Filsø og den lysåbnede Øle Å på Bornholm for at høste viden og nødvendige erfaringer om optimal naturforvaltning.
Aktuel Naturvidenskab 2015 nr 04     
Af Kaj Sand-Jensen, Lars Båstrup-Spohr, Theis Kragh, Kathrine Petersen og Jonas Morsing

Varmere klima giver mere iltsvind (pdf)
Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde – årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker i den gale retning og truer miljøtilstanden i havet.
Aktuel Naturvidenskab 2007 nr 03
Af Gunni Ærtebjerg, Jacob Carstensen og Peter Bondo Christensen 

13 år med vandrammedirektivet – har det givet os bedre vandløb? (pdf)
En passioneret vandløbsmand kigger her på erfaringerne med EU's vandrammedirektiv. Han ser mange faglige svagheder og efterlyser et bedre redskab til forvaltning af vore vandløb. Og nu er nye vandplaner i høring.
Aktuel Naturvidenskab 2013 nr 05
Af Bent Lauge Madsen

Debat: Når ubekvem viden vælges fra (pdf)
Det miljøpolitiske klima har udviklet sig sådan, at den faglige verden ofte er tavs tilskuer til at man fortier eller fordrejer faglige kendsgerninger. Vandmiljøet, hvor store landbrugs- og dambrugsinteresser er i spil, har triste eksempler. Et af dem er den påfaldende mangel på konkrete indgreb mod landbrugets gyllefosfor, der ødelægger søerne.
Aktuel Naturvidenskab 2006 nr 01
Af Bent Lauge Madsen

God miljøkvalitet i søer og vandløb (pdf)
I år 2015 skal vi have en “god økologisk kvalitet” i alle vandløb og søer herhjemme. Det kræver EU’s såkaldte vandrammedirektiv trods mulighed for undtagelser. At nå dette ambitiøse mål kræver en indsats langt ud over, hvad der indtil nu er planlagt.
Aktuel Naturvidenskab 2005 nr 01    
Af Kurt Nielsen, Martin Søndergaard, Nicolai Friberg

Fosfor fra husdyr truer vandmiljøet (pdf)
I miljødebatten har der været meget fokus på kvælstof fra landbruget, men fosfor er et stigende problem på grund af stor tilførsel med husdyrgødning.
Aktuel Naturvidenskab 2003 nr 02
Af Lisbeth Wiggers

Prøv bladet: et godt tilbud til nye abonnementer

Vandløb, de våde enge og oversvømmelser

Grødeskæring og vandstand i danske vandløb (pdf)
Debatten har den seneste tid raset om grødeskæring i vores vandløb som middel til at få vandet væk fra markerne. I virkeligheden har der ikke været megen faktuel viden om, hvor effektivt et værktøj, grødeskæring egentlig er. En gruppe forskere på Aarhus Universitet satte sig derfor for at undersøge sagen, og de har analyseret mere end 3000 grødeskæringer fra i alt 126 vandløb. Analysen viser bl.a., at jo hyppigere, man skærer grøden, jo kortere tid, vil effekten vare. Det skyldes, at man derved favoriserer de plantearter, der vokser hurtigst.
Aktuel Naturvidenskab 2016 nr 02
Af Just Krogh Simonsen, Annette Baattrup-Pedersen, Søren E. Larsen og Niels B. Ovesen

Når marken bliver våd - en selvskabt plage (pdf)
Trods 25 år med en forbedret vandløbslov, er konflikten mellem natur- og landbrugsinteresser stadig stor ved vandløbene. Alt for ofte afkobles den faglige viden fra de konkrete handlinger.
Aktuel Naturvidenskab 2008 nr 01
Af Bent Lauge Madsen

Naturvidenskab eller ønsketænkning i åen? (pdf)
Mange års forsøg på at hindre oversvømmelser ved vandløb har ikke løst problemerne, snarere gjort dem værre. Vejen frem ligger i at respektere åens naturlove.  
Aktuel Naturvidenskab 2015 nr 03
Synspunkt ved Bent Lauge Madsen

Styr oversvømmelser med langsommere vandløb (pdf)
Vand har fyldt meget i år. I kældre, ved landbrugsmøder, i aviser og i TV, og ikke mindst på landmændenes marker ved vandløbene. Vel har det regnet meget. Og vel ligger de oversvømmede marker lavt, nogle af dem under havets overflade. Men det distraherer ikke landmænd og deres politikere.
Aktuel Naturvidenskab 2011 nr 05
Synspunkt ved Bent Lauge Madsen
 
Mange bække små… - lavbundsjord og oversvømmelser (pdf)
I medierne diskuteres mest klimaændringer, ekstreme regnskyl eller manglende vedligeholdelse som årsager til større oversvømmelser af marker og enge langs vore åer. En væsentlig årsag er den langsomme nedbrydning af tørven i de lavtliggende landbrugsarealer langs åerne.
Aktuel Naturvidenskab 2011 nr 02
Af Brian Kronvang og Søren M. Kristiansen

De våde enge (pdf)
De våde enge er på vej tilbage i det danske landskab. Der er mange gode grunde til, at vi nu bruger mange penge på at genskabe noget af denne specielle naturtype. Bent Lauge Madsen giver os her et indtryk af den viden, som ligger bag.
Aktuel Naturvidenskab 2000 nr 04
Af Bent Lauge Madsen

Skjern Å - et krydsfelt mellem interesser (pdf) (undervisningsmateriale)
Skjern Å er igen under forvandling. Naturprojektet, der skal genskabe naturværdierne i åen og dens dal er i gang. De tekniske forhold er til at løse. Men der er mange modstridende interesser at tage stilling til.
Aktuel Naturvidenskab 2000 nr 01
Af Bent Lauge Madsen

Malurt i Nobelprisen

Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2015 er netop uddelt til tre forskere, der har bidraget med vigtige opdagelser i kampen mod parasitinfektioner. Et af emnerne har tråde til en artikel i Aktuel Naturvidenskab nr. 1/2014, hvor forskere ved Syddansk Universitet skrev om planten Kinesisk malurt.

En af plantens fremragende egenskaber er, at den indeholder stoffet Artesmisinin, der har vist sig yderst effektivt mod malariaparasitter. Og det er netop denne opdagelse, der nu har indbragt den kinesiske forsker Youyou Tu den ene halvdel af Nobelprisen.

Den anden halvdel af prisen går til ireren William C. Campbell og japaneren Satoshi Ōmura, som ud fra studier af en gruppe jordbakterier (Streptomyces) har medvirket til udviklingen af effektive lægemidler mod infektioner med parasitiske orme, som forårsager sygdomme som elefantiasis og flodblindhed.

Læs artiklen om Kinesisk malurt (pdf)

Læs mere om nobelprisen (på engelsk)

Zink og kobber i landbruget

DR har taget problematikken med brug af kobber og zink i landbruget op: Problematiske tungmetaller fra svinegylle ophobes i landbrugsjorden. Der nu kommet nye tal i en rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

I 2012 bragte Aktuel Naturvidenskab flere artikler om emnet:

Debat: Biodiversiteten truet af kobber fra landbruget (pdf)
I Aktuel Naturvidenskab nr. 2-2012 bragte vi to artikler om problemerne og løsninger vedrørende brugen af antibiotika og tungmetaller som vækstfremmere i landbruget. Søren Wium-Andersen kommenterer her forbruget af kobber og konsekvenserne heraf. Notat (pdf)
Af Søren Wium-Andersen.
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2012 nr 05

Antibiotika til husdyr - billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet (pdf)
Den intensive brug af antibiotika (plus zink og kobber) i fødevareproduktionen fremmer udviklingen af resistente bakterier. Problemet løses ikke ved at udvikle nye antibiotika, for der findes allerede mutanter, der er resistente over for dem, inden de tages i brug.
Artikel af Hans Jørn Kolmos
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2012 nr 02


Er det virkelig Månen, der styrer havniveauet omkring Danmark?

Tre forskere går i rette med artiklen af statsgeolog Jens Morten Hansen i sidste nummer, hvori han argumenterer, at svingningerne i havniveauet omkring Danmark de seneste 160 kan forklares ved en række naturlige svingninger styret af Månen.  De tre forskere fra Center for Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet (Aslak Grinsted, Jørgen Peder Steffensen og Bo Vinther) mener ikke, at Jens Morten Hansens statistiske metode understøtter hans konklusioner.

Kommentaren (pdf) følges op af en replik fra Jens Morten Hansen og endnu et svar fra de tre forskere til replikken.

Artiklen af Jens Morten Hansen, GEUS, i Aktuel Naturvidenskab 3-2015: Se artiklen (pdf)

Debatten kører også andre steder:
Artikel på Videnskab.dk 22/9 (Lise Brix) samt kronik i JP 17/9 (Jens Morten Hansen).

MRSA - resistens og svineproduktion

Ugebladet Ingeniøren, Dagbladet Politiken m.fl. har i længere tid haft fokus på MRSA-problematikken. I 2012 bragte Aktuel Naturvidenskab tre artikler om emnet samt en i 2009.

Debat: MRSA og andre “dræberbakterier” - skal vi nu være bange? (pdf)
En blanding af mediernes sensationsjagt, centralisering af offentlige forsknings- og kontrolinstitutioner samt nedprioritering af den klassiske mikrobiologi betyder, at vi bombarderes med skræmmehistorier om “dræberbakterier” uden fokus på praktiske løsninger.
Af Jens Laurits Larsen, Søren Nielsen og Jette E. Kristiansen
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2014 nr 05

Antibiotika til husdyr - billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet (pdf)
Den intensive brug af antibiotika i fødevareproduktionen fremmer udviklingen af resistente bakterier. Problemet løses ikke ved at udvikle nye antibiotika, for der findes allerede mutanter, der er resistente over for dem, inden de tages i brug.
Artikel af Hans Jørn Kolmos
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2012 nr 02
Kategori: Biologi, Medicin


Kan sure maver stoppe farlige bakterier? (pdf)
De multiresistente bakterier skaber behov for strategier, der kan forebygge mavetarmsygdomme hos grise uden brug af antibiotika. En mulighed er at øge koncentrationen af organiske syrer i grisenes maver og dermed slå skadelige bakterier ihjel, inden de når ud i tarmsystemet.
Artikel af Bent Borg Jensen, Nuria Canibe, Ole Højberg, Ricarda M. Engberg
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2012 nr 02
Kategori: Biologi, Fysiologi, Medicin


Grise til kamp mod blodforgiftning (pdf)
Grise skal nu hjælpe forskere til at forstå hvordan blodforgiftning udvikler sig i mennesker. Håbet er at en grisemodel kan løfte sløret for sygdomsmekanismerne, og kan teste medicinsk behandling til senere brug hos patienter.
Artikel af Anders Enevold Christensen
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2009 nr 05
Kategori: Fysiologi, Medicin


Methylenblåts mange liv (pdf)
Det syntetiske farvestof methylenblåt har spillet en vigtig rolle i medicinalforskningen gennem tiden – først som behandling mod malaria, siden i en bearbejdet udgave til behandling af skizofrene. Nu dukker det endnu engang op i lægemiddelforskningen i kampen mod Alzheimers og ikke mindst multiresistente bakterier.
Artikel af Lars Onslev
Fra bladnr. Aktuel Naturvidenskab 2012 nr 02
Kategori: Kemi

107462 / i31