Indhold - blad nr. 6-2016:

Synspunkt: De bedste forskere er… forskellige! (pdf)
De bedste forskere er en spraglet flok. Derfor er det vigtigt, at vi skaber kulturer og strukturer, der giver plads til alle slags mennesker.
Ved Kristine Niss

Forskning og nyheder

Furesøen glemmer ikke forureningen (pdf)
Søen “husker” mange års forurening længe efter, at kilden til den er blevet stoppet. Der går flere årtier, inden at den positive effekt sætter ind. Og det vækker til eftertanke.
Af Svend Thaning

Tæt på stjernerne - SONG - Robotteleskopet på Tenerife (pdf)
Astronomiske teleskoper til forskning bliver stadig større og dyrere. Men med SONG-teleskopet er en gruppe danske forskere gået i en anden retning. De satser på små, billige robotstyrede teleskoper, som i et verdensomspæn­dende netværk kan bruges til at studere stjerner og exoplaneter.
Af Mads Fredslund Andersen, Ole J. Knudsen, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Frank Grundahl og Hans Kjeldsen

Golfstrømmens skæbne i et varmere klima (pdf)
Den nuværende opvarmning af kloden vil sandsynligvis kunne føre til en svækkelse eller måske endda kollaps af Golfstrømmen, hvilket vil have vidtrækkende konsekvenser for klimaet.
Af Sebastian Mernild

Pandekagehoppet (pdf)
Studerendes forsøg med hoppende vandballoner gør os klogere på ekstremt vandafvisende overflader.
Af Tina Hecksher

Sukkerets værdifulde binding (pdf)
Kemikere vil meget gerne kunne bygge små molekyler af sukkerstoffer (oligo­sakkarider) i laboratoriet, da sådanne molekyler kan have stor forskningsmæssig og kommerciel værdi. En stor udfordring er at styre den kemiske binding mellem molekylets grundkomponenter, men her kan de rette metalforbindelser hjælpe på vej, viser Robert Madsens forskning.
Af Carsten R. Kjaer

Nyt lys på antiverdenen (pdf)
En teknisk kraftpræstation. Sådan lød reaktionen, da forskere ved ALPHA-eksperimentet ved CERN for nylig kunne annoncere, at det er lykkedes dem at udføre de første spektroskopiske målinger på antibrint.
Af Carsten R. Kjaer

Fisken i Fiskeleret – et gammelt mysterium optrævles (pdf)
Fiskeleret på Stevns Klint er verdensberømt, da det markerer den dramatiske overgang mellem Kridttiden og Paleogentiden, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde sammen med halvdelen af Jordens dyreliv. Men hvorfor hedder det fiskeleret? Her er historien om den eneste større stump fisk, der hidtil er fundet i leret.
Af Jesper Milàn og Werner Schwarzhans

Når bjørnen går i hi (pdf)
Den brune bjørn tilbringer ca. 6 måneder i vinterhi, hvor den hverken får vådt eller tørt. Forskere forsøger at forstå de biokemiske og fysiologiske tilpasninger, der ligger bag bjørnens fascinerende evne til at spare på ressourcerne.
Af Karen G. Welinder, Michael Toft Overgaard og Ole Frøbert

Matematikken i akustikken (pdf)
At Peter Møller Juhl i dag forsker i akustik er en tilfældighed, men måske alligevel en naturlig konsekvens af en livslang interesse for matematik. Han giver her en personlig beretning om sin vej ind i dette fascinerende fagområde.
Af Peter Møller Juhl

Perspektiv og debat

Julius Thomsen – kemiker, iværksætter og naturfilosof (pdf)
Den danske kemiker Julius Thomsen (1826-1909) var en central, men i dag noget overset skikkelse i 1800-tallets kemiske videnskab. På grundlag af en ny biografi gives en indføring i hans bidrag til datidens videnskabelige og tekniske kemi.
Af Helge Kragh

Bogomtaler: Et beskedent geni, Alle Europas fugle, Speciel relativitetsteori og Vild med viden (pdf)

Bagsiden: Bæredygtige bøffer (pdf)
Enhver bør kunne indse, at der er brug for nytænkning, hvis vi i fremtiden både skal kunne nyde bøffer og undgå, at miljøproblemerne ved kødproduktion vokser helt ud af kontrol. Og Anders og Anders har en god ide...
Af Carsten R. Kjaer

Kort Nyt (pdf)
Printede solceller som hvermandseje, Graffiti i videnskabens tjeneste, Virtuelle vindmøller bag kloge valg, Genmodificeret influenzavaccine, Kæmpe død zone lurer i Det Indiske Ocean og Den gode fortælling har mere succes.

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer