2-2014

Blad nr. 2-2014 rummer artikler om:

Synspunkt: Giv os adgang til energidata…. (pdf)
Af Gorm B. Andresen, ph.d. i fysik og erhvervspostdoc i bæredygtige energi­systemer

Forskning og nyheder

Giftige dyr – ven eller fjende? (pdf)
Mange dyr bruger gift som forsvar eller til at nedlægge bytte. Ved millioner af års evolution er disse gifte udviklet til at virke mest muligt effektivt, og derfor er de et oplagt sted at lede efter stoffer, der kan blive til nye lægemidler.
Af Thiago Verano-Braga og Peter Roepstorff

Giftsnegle som medicinskabe
Dødbringende giftstoffer fra de smukke keglesnegle har et stort potentiale for udvikling af lægemidler, men også som redskaber til biologisk forskning. Det er dog en stor udfordring at producere disse giftstoffer syntetisk – en udfordring forskerne arbejder på at overkomme.
Af Helena Safavi-Hemami, Katrine Mølgaard Andersen og Lars Ellgaard

Verdens bedst overvågede bjerg (pdf)
Åknes-fjeldet i Norge er spækket med måleudstyr – og med god grund, for en hel bjergside truer med at skride ned i en snæver fjord. Når det sker, kan en flodbølge skylle hele byer væk.
Af Ib Salomon

Mikrochips mod madforgiftning
Ny teknik baseret på såkaldt lab-on-a-chip-teknologi kan hjælpe med at finde skadelige bakterier i vores fødevarer både hurtigt og billigt.
Af James Hoyland, Casper Kunstmann-Olsen og Stefan Johansen

Opdag Alzheimers  – før du glemmer det
Forskere ved DTU har udviklet en billig engangssensor lavet af plastik, som kan man måle bittesmå mængder af protein opløst i vand. Ideen er at bruge chippen til screening for begyndende Alzheimers, så behandling kan startes inden de første symptomer viser sig.
Af Nikolaj A. Feidenhans’l

Grønt lys på kroppens dirigent
Indenfor det seneste årti er forskerne blevet opmærksomme på, at en tidligere upåagtet celletype – kaldet astrocytter – kan spille en væsentlig rolle i koordineringen af nervesignalerne i kroppen.
Af Eva Maria Meier Carlsen

Nanopartikler på samlebånd
Nanopartikler er efterspurgt til mange teknologiske formål – fx til brug i katalysatorer. En udfordring er at producere ensartede nanopartikler i meget store mængder. Med en revolutionerende metode kaldet superkritisk-flowsyntese kan nanopartikler i praksis produceres på samlebånd.
Af Jacob Becker, Peter Hald, Jan Harry Hales og Bo Brummerstedt Iversen.

Perspektiv og debat

Litteraturhenvisninger, anseelse og magt (pdf)
Citationer spiller en større og større rolle for, hvordan penge og indflydelse fordeles i forskningsverdenen. Men det er vigtigt at holde sig svaghederne ved dette “belønningssystem” for øje.
Af Svend Bruhns

Da kvinderne indtog ingeniørstudierne
Det var først i 1892, at den første kvinde startede på en ingeniøruddannelse i Danmark. Vi kaster her et blik på den tid, hvor de første standhaftige kvinder brød isen til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.
Af Anette Buhl Sørensen

Synspunkt: Giv os adgang til energidata…. (pdf)
Når store offentlige projekter til energiinfrastruktur udbydes, bør man allerede fra start sikre, at forskere kan få adgang til data og til at lave eksperimenter. Ellers risikerer vi at miste vores styrkeposition på energiområdet.
Af Gorm B. Andresen, ph.d. i fysik og erhvervspostdoc i bæredygtige energi­systemer

Boganmeldelser: Naturen i Danmark: De ferske vande. Anmeldt af Bent Vad Odgaard samt
50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben. Anmeldt af Kaj Sand-Jensen

Bagsiden: Styr på edderkoppen (pdf)
Når man har valgt at forske i edderkopper, er man selvfølgelig ikke bange for dem, skulle man mene. Men en stor krabat af en fugleedderkop kan skam sagtens få hjertet til at oppe op i halsen på selv en hærdet edderkoppeforsker..
Af Carsten R. Kjaer

Kort nyt & Aktuelt
Billig måling af fedt og protein i mælk, Græsplænen skal i biogasanlægget, Kul og jern erstatter platin i brændselsceller og Biologer begejstrede for oversvømmet Nordfyn.
.

Prøv bladet: et godt tilbud til nye abonnementer

101280 / i31