ARTIKLER fra nr. 2-2013 til download som pdf:

Se hele bladet som bladre-pdf

Jordens mikrobielle motorer (pdf)   
Den selvforsynende gadelampe (pdf)
Fra affald til olie: Kør på gylle, flyv på græs (pdf)
Statistikere afgjorde 2. verdenskrig (pdf)
Menneskets  udviklingshistorie begravet i kildekalk (pdf)
Grise med modermærkekræft (pdf)
Regnbueørreden – ekspert i miljøtilpasning (pdf)
På jagt efter de mindste alger i Grønlandshavet (pdf)
Big bang set i nyt lys (pdf)
Hands on genterapi (pdf)

PERSPEKTIV og DEBAT
Synspunkt: BIGBANG gør mig glad (pdf)
Kort Nyt (pdf)
Debat: Klima-slaveri (pdf)
Boganmeldelse: Isaac Newton – geniet og mennesket (pdf)
Bagsiden: Lystønde med bijob (pdf)

Synspunkt: BIGBANG gør mig glad (pdf) ved Sebastian Horst

Forskning og nyheder

Jordens mikrobielle motorer
Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod tidligt i livet oprindelse hos bakterier, og er bevaret stort set uændret siden. Disse "mikrobielle motorer" driver biosfærens stofkredsløb.
Af Tom Fenchel

Den selvforsynende gadelampe (pdf)
En CO₂-neutral gadelampe, der er selvforsynende med strøm – selv under de omskiftelige, danske forhold – er målet for et dansk forskningsprojekt.
Af Peter Behrensdorff Poulsen og Carsten R. Kjaer

Fra affald til olie: Kør på gylle, flyv på græs (pdf)
Kloakslam, gylle, husholdningsaffald, kompost og spildprodukter fra fødevarebranchen kan med nøje kontrolleret trykkogning forvandles til bioolie af så høj kvalitet, at det kan indgå som værdifuld erstatning for fossil olie.
Af Jacob Becker, Per R. Christensen, Anders J. Mørup og Thomas H. Pedersen

Statistikere afgjorde 2. verdenskrig
I begyndelsen af 1943 begyndte de allierede at bruge en matematisk formel til at bestemme antallet af tyske tanks. Formlen blev afgørende for krigens udfald.
Af Asger Hobolth

Menneskets udviklingshistorie begravet i kildekalk
Datering af kildekalk viser hvilken vej det moderne menneske vandrede ud af Afrika, og giver støtte til teorien om, at skovrydningen i Europa for 6-7000 år siden fjernede nedbøren i Sahara.
Af Niels Schrøder

Grise med modermærkekræft
Mange grise udvikler modermærkekræft, og forandringer i huden hos grisen ligner meget hvad man ser hos mennesker. Derfor studerer vi grise for at blive klogere på de mekanismer, der ligger bag udviklingen af sygdommen og kroppens reaktion på den.
Af Anette Blak Grossi

Regnbueørreden – ekspert i miljøtilpasning
Nogle fisk kan tilpasse sig ekstremt forskellige miljøforhold. Regnbueørreden kan gennem sit liv vandre mellem ferskvand og saltvand og sætter derved sine fysiologiske mekanismer under pres. Fiskens overlevelse afhænger af dens evne til at gennemgå en omstilling, der indebærer en udskiftning af salttransporterende proteiner i gællen.
Af Thea Christensen, Jeanette Højrup Søholm, Sebastian Theodor Hansen og Steffen S. Madsen

På jagt efter de mindste alger i Grønlandshavet
De mindste arter af plankton er så små, at de ikke kan studeres i et almindelig mikroskop. Alligevel har disse små arter stor betydning for havets kulstofkredsløb, og nu kan vores viden udvides ved brug af DNA-metoder.
Af Erik Askov Mousing og Nikolaj Sørensen

Big bang set i nyt lys
Den europæiske Planck-satellit har afsløret, at universet er ældre, anderledes opbygget og mere udfordrende end hidtil antaget.
Af Michael Linden-Vørnle

Hands on genterapi
At sætte et gen ind i en stamcelle fra en mus er nu noget enhver i princippet kan gøre, blot man har det rette udstyr og vejledning. En gymnasieelev fortæller her om sit møde med "hands on genterapi" på Aarhus Universitet.
Af Hanna Pilgaard Christensen

Perspektiv og debat

Klima-slaveri (pdf)
Klimadebatten kan sættes i et nyt perspektiv, hvis man sammenligner slaver med fossile brændstoffer.
Af Kristian Hvidtfelt Nielsen

Ny udstilling: SMUK matematik

Boganmeldelse: Isaac Newton – geniet og mennesket (pdf) Anmeldt af Carl-Erik Sølberg

Synspunkt: BIGBANG gør mig glad (pdf) ved Sebastian Horst

Bagsiden: Lystønde med bijob... (pdf)
Når videnskabsfolk har brug for at måle strømretning og -styrke i havet, bruger de instrumenter bygget ind bøjer. Bliver bøjen kulsejlet af et skib, er det bare ærgerligt, men det er jo heller ikke så sandsynligt på det store ocean....
Af Niels Hansen

Kort nyt & Aktuelt
Gekkoer på våd grund, Hjerneaktivitet afslører smerte, Tidsskriftstyve, Fra halm til menneskeføde og Smart?membran.

Prøv bladet: et godt tilbud til nye abonnementer