Nr. 5-2008 Den rene os

Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Spørgsmål til artiklen

  1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

  2. Hvilke skadelige stoffer findes i udstødningsgasserne fra benzin- og dieselmotorer?

  3. Hvorfor nedsætter et partikelfilter dieselmotorens effektivitet?

  4. Hvilke skadelige stoffer fjernes ved selektiv katalyse og i hvilket omfang?

  5. Hvorfor er det vigtigt, at den katalytiske reaktion er selektiv?

  6. Hvilken løsning anvendes i dag på mange europæiske lastbiler for at reducere udledningen af skadelige stoffer, og hvorfor bruges en anden løsning for personbiler?

Uddybende opgaver og spørgsmål

  1. En katalysator kan sammenlignes med en svamp, som har et meget stort overfladeareal i forhold til volumenet, fordi den er så porøs. Beregn det specifikke overfladeareal i enheden m2/g af en 1 cm3 stor terning af titan(IV)oxid, som har en massefylde på 4,23 g/cm3.

  2. Beregn, hvor mange plader man kan lave af samme terning titan(IV)oxid, hvis den skæres op i lag, der er 5 nm tykke. Beregn det totale overfladeareal og dernæst det specifikke overfladeareal af den opskårne terning titan(IV)oxid og sammenlign med artiklens oplysninger.

  3. Afstanden mellem ionerne i titan(IV)oxid er rundt regnet 0,2 nm. Hvor tykt er laget i antal ioner i en plade, der er 5 nm tyk?

  4. Opskriv og afstem den anden selektive katalytiske reaktion, som foregår i en SCR-katalysator mellem NO2 og NH3, når de eneste produkter er dinitrogen og vand. Reaktionen forløber uden tilstedeværelse af dioxygen.

Figur 1: NOx omdannelse som funktion af temperaturen for en SCR katalysator baseret på V2O5/WO3/TiO2 når der kun doseres så meget urinstof, at udslippet af NH3 ikke overstiger 10 ppm, som er det maximalt tilladelige niveau. Den røde kurve viser omdannelsen af NOx, hvis den gas, der kommer fra motoren ind i katalysatoren indeholder lige store mængder NO og NO2, mens den sorte kurve viser omdannelsen, hvis den indkomne gas kun består af NO. Det er kun omsætningen over 200 °C, der er relevant, når en opløsning af urinstof bruges som ammoniakkilde. Det skyldes, at der kræves så høj temperatur for at fordampe og dekomponere opløsningen tilstrækkelig hurtigt. Den dårlige omdannelse ved høj temperatur skyldes, at reaktionen 4NH3+5O2→4NO+6H2O så også katalyseres. Figur: Søren Dahl.

  1. Ved hvilke temperaturer er SCR katalysatoren vist i Figur 1 mest effektiv og hvor effektiv er den der? Katalysatorens temperatur kan ligge mellem 25-550 °C, men ligger ved normal kørsel typisk i intervallet 300-450 °C. Er det hensigtsmæssigt, og hvilke problemer kan det give, hvis lastbilen har mange stop undervejs?

  2. Er SCR katalysatoren mest effektiv til at omdanne NO eller NO2 og i hvilket temperaturinterval har det størst betydning.

    1. Ca. 90 % af NOx gasserne fra motoren udgøres af NO svarende stort set til den sorte linje i Figur

    2. 1. Hvor meget kan omdannelsen af NOx øges i procent ved henholdsvis 200, 250 og 300 °C, hvis der i gasserne fra motoren er lige store mængder NO og NO2. (NO2 mængden kan øges ved at placere en oxidationskatalysator foran SCR katalysatoren, hvorved NO oxideres til NO2.)
  3. En moderne lastbilmotors nyttevirkning er 35% under drift. Beregn, hvor meget diesel i g/kWh nyttiggjort energi en sådan lastbil bruger. Dieselolies brændværdi kan sættes til 12 kWh/kg.

  4. Udledningen af NOx fra en moderne lastbilmotor er typisk 4 g/kWh. Vi antager nu, at den eneste reaktion, der foregår i katalysatoren, er reaktionen mellem NO og NH3, som står afstemt i artiklen. Beregn, hvor meget urinstof der skal bruges per kWh for at bringe NOx udledningen ned, så den opfylder de kommende krav på 0,4 g/kWh.

  5. I artiklen er en tabel over nuværende og fremtidige krav til udledningen af NOx for dieselpersonbiler angivet i g/km, mens kravene for lastbiler er angivet i g/kWh. For at kunne sammenligne tallene skal kravene for lastbilerne omregnes til g/km. En moderne lastbilmotors nyttevirkning er 35% under drift. Dieselolies brændværdi kan sættes til 10,5 kWh/L og en typisk 35 ton lastbil kører i gennemsnit 2,6 km/L. Beregn med disse tal den maximalt tilladte udledning af NOx i g/km med både de nuværende og fremtidige krav.

  6. Sammenlign de fundne tal for lastbilerne med tallene for personbiler og kommenter forskellene. Hvorfor må lastbiler mon udlede mere NOx per kilometer end personbiler?

Perspektiverende opgaver og spørgsmål

18. Rundt omkring på tankstationer i hele Europa kan man nu tanke AdBlue (se billedet herunder).

Ref: http://www.air1.info/sp/news_media/press_releases/2006_07/minibulk_installation_spain_sp.html

  1. Katalysatorer kan som følge af deres opbygning udsende katalysatormateriale i form af nanopartikler, som kan være potentielt skadelige. Undersøg, hvilken viden man har om de mulige skadevirkninger fra nanopartikler (kapitel 16 i Nanoteknologiske Horisonter kan være et godt sted at starte, se referencelisten).

  2. Kontrollér, at tallet på de 222 millioner kr. stemmer og beregn miljøværdien af NOx reduktionen i kr/kg.

  3. Diskutér, om man altid kan værdisætte miljøeffekter, og om nettonutidsværdien (NVP) ved en cost-benefit analyse nødvendigvis altid skal være positiv.

Til læreren

Artiklen kan oplagt indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag – eventuelt et AT-forløb. I det tilhørende undervisningsmateriale til heftet Nanoteknologi kan man finde inspiration til forsøg omhandlende katalysatorer.

Enkelte af ovenstående spørgsmål er bearbejdet fra materiale, som artiklens forfatter Søren Dahl, nu Danmarks Tekniske Universitet, tidligere har lavet. Tak til Søren Dahl for hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af dette materiale.

Relateret materiale

Erik Pawlik og Sven Erik Lorenzen, Katalysatorkemi, Kemiforlaget, 1993

Nanoteknologiske Horisonter, Danmarks Tekniske Universitet, 2008 (http://www.nano.dtu.dk/Laerebog.aspx)

Nanoteknologi – 12 historier om den nyeste danske nanoforskning, inano, Aarhus Universitetsforlag, 2006. Tilhørende undervisningsmateriale kan findes her. (http://www.inano.dk/information/undervisningsmateriale-i-nanoteknologi-tilgymnasiet/gymnasieinfo/)

Jeppe Vang Lauritsen, Stig Helveg og Flemming Besenbacher, Katalyse på nanoskala, Aktuel Naturvidenskab nr. 1, 2001 (http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/bruger/Recounter.asp?which=8303)

Om SCR-katalysatorer

http://ing.dk/artikel/65209-gennembrud-for-dansk-katalysator-til-bilindustri?highlight=Grundfos http://www.topsoe.com/ http://www.climateminds.dk/ressourcerum/transport/katalysator/

Om de fremtidige krav til lastbiler:

http://www.mst.dk/Luft/Nyheder+luft/2007_08_17_nye+udstoedningsnormer.htm

AdBlue (søgeord: adblue)

http://www.oliemaeglerne.dk/index.php?act=faq http://shellservice.dk/productdocs/docs/750005.PDF http://chemmate.yara.com/atrionsearch32web/pdf.asp?StreamId=498c4c82494ecf710000&id=498c 4c82494fcfcf0001

Miljø og samfundsøkonomiske konsekvenser af NOx reduktion

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 21 2006, Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion